P-pillen er stadig den foretrukne prævention blandt kvinder, men hver fjerde glemmer at tage den lille pille mindst en gang om måneden, viser en ny undersøgelse. Undersøgelsen fra Foreningen Sex & Samfund bygger på 700 danske kvinder i alderen 15-49 år. Over hver tredje kvinde bruger p-piller. Men mange vil ikke tænke på prævention dagligt. De glemte p-piller betyder, at hver tredje kvinde, som bruger p-piller, af og til er urolig for at være blevet gravid. Forglemmelser fører til uønsket graviditet »P-pillen er en glimrende metode til at undgå graviditet, da den er 99 pct. sikker. Men det forudsætter naturligvis korrekt brug. Med så mange forglemmelser vil det uundgåeligt føre til uønskede graviditeter«, siger overlæge Charlotte Wilken-Jensen, der er tilknyttet Sex & Samfunds præventionsklinik. Undersøgelsen viser, at beskyttelse mod uønsket graviditet er vigtigere for kvinderne end beskyttelse mod kønssygdomme, hvilket kan forklare, at så mange vælger p-piller. Smider kondommet I går offentliggjorde Universitetssygehuset i Århus en undersøgelse, der viser at unge i stigende grad vælger at smide kondommet. Undersøgelsen viser, at kun 39 procent af kvinderne tænker over risikoen for kønssygdomme, når de vælger præventionsform - i stedet er det frygten for uønsket graviditet, der er afgørende. Derfor vælger de P-piller istedet for kondommer og det bekymrer lægerne bag undersøgelsen. Ingen nye kampagner Sex & Samfund mener der er brug for nye tiltag for at få unge til at finde kondomerne frem, men Sundhedsstyrelsen oplyser, at der ikke umiddelbart er nye kondomkampagner i vente, selv om der ses en tendens til, at færre unge bruger kondom.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























