Danmark lader FN diskriminere homoseksuelle

Danmark lader FN diskriminere homoseksuelle danske ansatte, selv om deres løn er betalt af Udenrigsministeriet som en del af dansk ulandsbistand. Det siger Astrid Coyne-Jensen, der i øjeblikket er udsendt til Sydafrika for at arbejde for FN's Internationale Arbejdsorganisation, ILO. Ikke samme goder som heteroseksuelle Selv om hun blev ansat gennem Udenrigsministeriet, er hendes kontrakt underskrevet af ILO. Og det betyder, at hendes partner Courtney Coyne-Jensen ikke får de samme goder, som ægtefæller til heteroseksuelle får. Problemet findes i alle FN-organisationer og i EU, selv om der i Bruxelles er opblødning på vej. Parret har derfor fået Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske til at rejse sagen over for det danske udenrigsministerium. Løn som enlig I FN's verden eksisterer Courtney Coyne-Jensen ikke. Parret har derfor selv måttet sørge for hendes opholdstilladelse i Sydafrika, hendes rejseomkostninger og hendes sygeforsikring. Astrid Coyne-Jensen får løn som enlig og dermed mindre, end en heteroseksuel gift ville have fået i samme stilling. »Udenrigsministeriet finder sig stiltiende i den diskrimination, selv om det betaler min løn«, siger Astrid Coyne-Jensen. Arbejder for en accept Udenrigsministeriet erkender, at der er et problem. »Derfor er vi gået ind i denne sag. Men FN-organisationernes regler er et udtryk for, hvad bestyrelserne og dermed medlemslandene ønsker. Vi arbejder hårdt for at få dem til at acceptere vores opfattelse«, siger Ove Ullerup, der er chef for multilateral bistand - ulandshjælp givet gennem internationale organisationer. Krav kan danne præcedens Sagen kommer op på ILO's styrelsesråd i november. Hvis Udenrigsministeriet kan få ILO til at acceptere en særordning for de danske udsendte, vil det få betydning andre steder i FN-systemet, hvis personalepolitik i vid udstrækning bygger på ILO's retningslinjer. »ILO har problemer med vores krav, fordi det kan danne præcedens. Men det er præcis, hvad vi er ude efter«, siger Ove Ullerup. Astrid Coyne-Jensen bifalder indsatsen for en generel ændring. »Men det har meget lange udsigter. I mellemtiden bør man kunne finde en overgangsordning«, siger hun og forklarer, at hendes første breve til Udenrigsministeriet fra december sidste år handlede om et moralsk ansvar for at få tingene bragt i orden. Kan bare rejse hjem »Svarene har entydigt kørt på, at de ikke har noget juridisk ansvar. De har været blottet for konstruktive forslag til, hvordan man kunne komme vores situation i møde«, siger Astrid Coyne-Jensen. I et af brevene har hun fået besked på, at hun kan rejse hjem, hvis hun er utilfreds: »Som i alle ansættelsesforhold kan den enkelte medarbejder i FN-systemet naturligvis overveje om de ansættelsesvilkår, arbejdsgiveren kan tilbyde, er forenelige med medarbejderens krav og personlige holdninger«, hedder det. Bør acceptere danske normer Astrid Coyne-Jensen mener, ministeriet i stedet bør tvinge ILO til at acceptere danske normer i stillinger oprettet til danskere og betalt for danske penge. Men udenrigsministeriet vil først gennemføre en overgangsordning, hvis ILO har accepteret den, da hun er ansat i FN. »Det er med til at sikre større integration af de danske ansatte«, siger Ove Ullerup.