Venstre vil gerne drøfte børnecheckens fremtid, sådan som regeringspartneren De Konservative fredag har lagt op til. Jens Rohde, Venstres politiske ordfører, udtrykker dog skepsis over for den ene af de modeller, De Konservative har skitseret. 'Vi har ikke for mange børn' Den går ud på at aftrappe børnechecken efter antallet af børn. Et tilsvarende forslag er lagt på bordet fra Dansk Folkeparti, der kun vil udbetale børnecheck for de første to børn. »Som udgangspunkt synes jeg ikke, at antallet af børn er vores største problem. Tværtimod bliver der faktisk født for få. Det er ikke sikkert, at det lige er den vej, vi skal gå«, siger Jens Rohde. Indtægtsgradueret ydelse Venstre vil derimod gerne være med til at se på, om børnechecken i fuld størrelse, uanset hvor velhavende modtageren er. Jens Rohde fastslår, at 'den diskussion er relevant' »Det er rigtigt at se på de velfærdsydelser, der går til alle. Vi har ingen hellige køer. Vi er parat til at se på, hvor rimeligt det er, at folk med meget høje indtægter og meget store formuer får del i alle sociale goder«, siger Rohe. De radikale siger nej De Radikale afviser blankt at pille ved børnechecken. »Den er en erstatning for et skattefradrag, som børnefamilierne tidligere fik af den ganske simple grund, at de har flere munde at mætte pr. husstandsindkomst end familier uden børn. Et angreb på børnechecken vil være en ensidig skatteforhøjelse rettet mod børnefamilierne. Det er vi imod«, siger den radikale skatteordfører Anders Samuelsen. De kristelige: Kinesiske tilstande Mogens Nørgaard Pedersen fra Kristeligt Folkeparti kalder det konservative forslag 'en familiepolitisk falliterklæring'. »Skal vi nu have kinesiske tilstande i Danmark, hvor staten bestemmer, hvor mange børn borgerne må få? Det tager vi skarpt afstand fra«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























