Bendtsen skærper strid om folkeskolen

De konservative skærper nu tonen i den strid med Venstre, der har fået de politiske forhandlinger om folkeskolen til at gå totalt i hårdknude. K-leder Bendt Bendtsen fastslår, at de konservative hellere vil opgive det brede forlig end de konservative mærkesager. »Lad mig slå fast uden tøven. De konservative agter ikke at rokke sig. Der skal være et langt stærkere fælles præg på den danske folkeskole«, sagde økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i sin tale til det konservative landsråd i går. De konservative fik ved regeringsdannelsen for et år siden skrevet ind i regeringsgrundlaget, at der skal indføres »mere bindende læseplaner« i folkeskolen. Og det står K fast på, selv om kravet i flere måneder har været den vanskeligste knast i forhandlingerne om at justere folkeskoleloven. Hverken Socialdemokraterne, radikale eller SF vil acceptere, at Folketinget i detaljer bestemmer, hvad eleverne skal lære i den enkelte skole. For begge parter er spørgsmålet så ideologisk, at det trods en stribe møder og udkast til forligstekst indtil videre har været umuligt at nå et kompromis. »Vi viger ikke en tomme. Hellere et forlig, der tilgodeser dette borgerlige kernekrav, end et forlig, hvis bredde er omvendt proportionalt med dets borgerlige indhold«, sagde Bendtsen i går. Hidtil har Bendt Bendtsen forholdt sig tavs i striden og har ladet sin ordfører Helle Sjelle kæmpe kampen. Ved at gå ind i konflikten med et så ultimativt budskab er Bendt Bendtsen på direkte kollisionskurs med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som har pålagt undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) at lave et bredt forlig om folkeskolen. Den opgave er politisk temmelig umulig, fordi kun Dansk Folkeparti støtter tanken om centralt fastsatte mål for, hvad eleverne skal kunne på hvert klassetrin. Ulla Tørnæs ønskede i går ikke at kommentere Bendtsens melding. I flere uger har K forsøgt at presse V til at indgå et forlig alene med Dansk Folkeparti. Mens V har forsøgt at presse K til at opgive det ultimative krav til fordel for det brede forlig om folkeskolen, som hidtil har været traditionen i Danmark. K har dog aldrig før været med i en aftale om folkeskolen. Også i skattepolitikken strammede Bendt Bendtsen retorikken. Han fastslog, at de konservative allerede i foråret vil have lettelser i mellemskatten. »Når regeringen i foråret 2003 fremlægger forslag til lettelser af skatten, så er der ikke brug for svinkeærinder. Vi ønsker og agter at sikre en afskaffelse af mellemskatten«, sagde Bendtsen. Venstre vil hellere lette skatten i bunden, og Anders Fogh Rasmussen har hidtil været meget tilbageholdende med at love andet end, at regeringen arbejder på at finde penge til et sænke indkomstskatten. Bendt Bendtsens tale er startskuddet til en konservativ offensiv, som skal skærpe profilen efter et år i regering, hvor K ofte har følt sig presset på profilen af den langt større regeringspartner. I sin tale til baglandet valgte Bendt Bendtsen også selv at nævne sagen med sin 23-årige søn, der er blevet idømt fængselsstraf for at opbevare amfetamin. »Kan den konservative partiformand stå og tale om ansvar og forældreansvar med det, som er hændt i hans egen familie«, spurgte Bendtsen, mens der blev usædvanlig stille i salen i Falconer Centret på Frederiksberg. »Det havde været nemmere slet ikke at komme ind på det i dag, men jeg skylder jer et svar. Spørgsmålet om jeg har levet op til mit eget forældreansvar, kommer jeg nok aldrig til at kunne svare fyldestgørende på. Jeg har tænkt meget over, hvad jeg skulle sige til jer i dag, men jeg kan stadig her fire måneder efter ikke give jer det bedste svar «. Bendtsen fortalte, at han selv havde fundet det næstbedste svar i biblens beretning om den fortabte søn, der kommer hjem og trods alt modtages med kærlighed af sin far. »Det er et kristent budskab, som siger det meste - også for mig«, sagde Bendtsen, som høstede det absolut største bifald for den del af sin timelange tale. kristian.klarskov@pol.dk christine.cordsen@pol.dk.