Sakajev har udsigt til lang tid i cellen

Lyt til artiklen

Akhmed Sakajev skal næppe regne med at blive sat på fri fod, når fristen for varetægtsfængslingen udløber 12. november, vurderer hans beskikkede forsvarer, Ervin Birk Nielsen. Han siger, at dommeren i første omgang nøjedes med at fængsle Sakajev for 13 dage for at få russerne til hurtigt at fremsende materiale om deres terror-mistanke mod den tjetjenske viceministerpræsident: »Det er kun for at fremme processen«, siger advokaten. Espersen har givet 30 dages frist Justitsminister Lene Espersen (K) har med henvisning til den danske udleveringslov givet Rusland 30 dage til at komme med materialet. Efter at hun har afvist de første papirer fra Moskva som utilstrækkelige til at begrunde en udlevering, har den russiske anklagemyndighed bebudet mere materiale i den kommende uge. Hvis materialet ikke når frem inden 12. november, regner Birk Nielsen med at kræve Sakajev løsladt. Ligner en forlængelse Men forsvareren forudser, at anklageren til gengæld vil bede om at få fængslingen forlænget, så russerne får de 30 dage til at skaffe materialet. »Hvis man løslader ham efter 13 dage, kan jeg forestille mig, at russerne vil sige, at de ikke har fået lov til at bruge den fulde tid. Det kan give andre problemer«, påpeger advokaten. En formalitetMen i princippet kan Sakajev altså løslades 12. november, selv om russerne har fået tid frem til 30. november? »Ja, det er dommerens beslutning. Hvis dommeren mener, at fængslingsgrundlaget er svækket meget, kan man forestille sig, at han løslader 12. november. Hvis dommeren mener, at grundlaget er det samme, vil han angiveligt holde ham fængslet, indtil de 30 dage er gået. Realistisk set skal man nok regne med, at russerne får den fulde frist på 30 dage. Det er mit gæt«. Har terroraspektet spillet nogen særlig rolle for rettens vurdering af den her sag? »Der er jo den sigtelse, at han har foretaget sig nogle kriminelle handlinger. Men selve terrorhandlingen tror jeg ikke har indgået i rettens overvejelser her. Det tror jeg ikke«. Hvad betyder det, at hans Schengenvisum udløber 3. November? »Det betyder, at så skal han selvfølgelig have et nyt visum for at kunne rejse ud af landet, hvis det bliver aktuelt. Lige nu kan han jo ikke rejse. Det er formentlig en formalitet. Det er jo det danske politi, der er årsag til, at han ikke kan rejse ud«, siger Ervin Birk Nielsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her