Den russiske kamp for at få den tjetjenske oprørspræsidents højre hånd, Akhmed Sakajev, udleveret fra Danmark fortsætter. Formanden for det russiske overhus', Føderationsrådets, udenrigsudvalg, Mikhail Magrelov, sagde søndag til nyhedsbureauet RIA-Novosti, at den danske justitsminister, Lene Espersens, møde med den russiske justitsminister Jurij Tjajka i Moskva mandag samt de nye dokumenter til bevis for Sakajevs angivelige forbrydelser vil ændre den danske holdning. Henvisning til konventioner Magrelov henviste til, at både Danmark og Rusland har underskrevet den europæiske konvention om udlevering af kriminelle. »Desuden findes Romdeklarationen mellem NATO-landene og Rusland og FN's Sikkerhedsråds antiterrorresolution«, sagde Magrelov. 'Intensivt pres' Han lagde samtidig op til, at Rusland skulle »fortsætte et intensivt pres på lande, hvor terrorister kan finde asyl«.
Russere vil lægge pres på Espersen i Moskva
Lyt til artiklen