Tandlæger bedøver besværlige børn

Lyt til artiklen

Ulydige børn bedøves i stigende grad med narkose, for at de kan sidde stille i tandlægestolen. Landets tandlægekoler har ifølge dagbladet Urban opgivet at tage sig af de små patienter, medmindre de er så bedøvede af narkose, at tandlægen kan arbejde uden fare for at blive bidt i fingeren, eller at patienten stikker af. Lis Almer Nielsen, lektor på Tandlægeskolen i København, hvor man blandt andet modtager børn fra den kommunale tandpleje, har inden for de seneste år oplevet en fordobling af antallet af narkosebehandlinger på børneafdelingen. Tandlæge: Åndsvagt at bruge narkose Hun er ikke i tvivl om, at det skyldes uartige børn og fortæller, at selvom man bruger timer på at få børnene til at acceptere en behandling, ender det alligevel med, at de kniber munden sammen. »Selv om det er åndsvagt at bruge narkose, fordi et barn ikke vil have boret i sine tænder, så bliver vi altså nødt til det, hvis der er en risiko for at barnet får ondt, og vi ikke kan komme videre på andre måder,« siger hun. Sundhedsstyrelsen undrer sig Sundhedsstyrelsen er overrasket over, at tandlægerne holder besværlige børn nede med narkose, og tandlæge ph.d. Maria Malling afviser blankt, at det skulle være styrelsens politik, der ligger til grund for metoden. »Narkose er ikke ufarligt, og det undrer mig, at man ikke kan nå længere hos iøvrigt normalt fungerede børn, når den kommunale tandpleje har som fornem opgave at søge at tilvænne børnene til tandpleje og i øvrigt også har ressourcerne til det,« siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her