Statens Serum Institut forbereder en større indsats mod den diarefremkaldende virus norwalk-virus, som i øjeblikket hærger på flere af landets hospitaler. Ifølge dr.med. Ole Bent Jepsen, der er overlæge på Seruminstituttets afdeling for sygehushygiejne, vil instituttet efter årsskiftet være klar med en samlet indsatsplan. Norwalkvirussen, der også kendes som Roskilde-syge, ytrer sig ved, at de smittede får voldsomme opkastninger, diarré og feber. Ud over Rigshospitalet er Frederiksberg, Bispebjerg og Hvidovre hospitaler samt sygehuset i Vejle og endnu et jysk sygehus i øjeblikket ramt af virussen. De foregående år har virussen lukket afdelinger på mange flere sygehuse.
Seruminstitut forbereder indsats mod Norwalk-virus
Lyt til artiklen