Sakajev tæt på terrorbagmand

Akhmed Sakajev er vigtig for fred i Tjetjenien, vurderer flere eksperter. - Foto: Peter Hove Olesen
Akhmed Sakajev er vigtig for fred i Tjetjenien, vurderer flere eksperter. - Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Den fængslede tjetjenske viceministerpræsident Akhmed Sakajev havde tætte forbindelser til den formodede bagmand til gidseltagningen i et teater i Moskva i oktober, Sjamil Basajev. Selvom Sakajev har fordømt gidseltagningen, indledte den tjetjenske regering blot fire måneder før terroraktionen et formelt samarbejde med Basajev. Det skete på et møde fra 27. juni til 3. juli, hvor lederen af den tjetjenske regering, Aslan Maskhadov samlede alle oprørsgrupper - moderate og ekstreme - i de tjetjenske bjerge. Basajev som krigsminister Her blev Basajev udnævnt til krigsminister i et nyt samlet militærråd. Samtidig blev Sakajev udpeget til informationsminister, og ifølge de tjetjenske oprøreres eget nyhedsbureau, Chechenpress, diskuterede man »forberedelserne af de militære operationer, der skal gennemføres i løbet af sommeren og efteråret«, og Basajev fik kontrol over »alle enheder«. De russiske myndigheder har siden gidseltagningen forsøgt at få Sakajev udleveret fra Danmark, hvor han i sidste måned deltog i den tjetjenske verdenskongres. I sidste uge advarede den tidligere amerikanske toppolitiker og sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski fra Den Amerikanske Komite for Fred i Tjetjenien Danmark mod at udlevere Sakajev til Rusland. Han blev betegnet som fredens mand. Samarbejde bekræftet Alligevel bekræfter lederen af komiteen, Christopher Swift, over for Politiken, at den tjetjenske regering i juni indledte et militært samarbejde med Sjamil Basajev, der har påtaget sig det fulde ansvar for terroraktionen i Moskva. »Det er vores opfattelse efter samtaler med Maskhadovs regering, at man har lavet denne forening for at stå stærkere og mere samlet i fredsforhandlingerne med Rusland«, siger Swift. »Vi tror, Basajev har gjort, hvad han har gjort uden at få grønt lys fra Mashkadov-regeringen«, Fyret fra posten Han understreger, at Basajev i dag er blevet fyret fra sin post som krigsminister. I øjeblikket undersøger Københavns Politi de russiske anklager mod Sakajev. Russerne har indtil videre ikke kunnet bevise, at Sakajev har kendt til eller deltaget i planlægningen af terroraktionen i Moskva. Central person for fred Flere Tjetjeniens-eksperter fremhæver, at Sakajev er manden, der kan skabe fred i Tjetjenien. »Selvom han kan have blod på hænderne, er han en helt central skikkelse for en fredsproces. Han nyder stor respekt og kan tale med alle fraktioner blandt de tjetjenske oprørere«, siger Fiona Hill fra den anerkendte amerikanske tænketank Brooking Institute i Washington. Den samme melding kommer fra Tom de Waal, som er Tjetjenienekspert og arbejder ved Institute for War and Peace Reporting i London. »Hvis Sakajev bliver udleveret vil det være døden for en kommende fredsproces«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her