Selv om antallet af indberettede bivirkninger nu er steget til 165 - herunder 10 dødsfald og 37 alvorlige sager - mener medicinalvirksomheden Nycomed ikke, at der skal ændres ved slankepillen Letigens sikkerhedsprofil. Det er ifølge dagbladet Information essensen i den såkaldte sikkerhedsrapport, som Nycomed har afleveret til Lægemiddelstyrelsen. 'Opvejer beskedne risici' Af rapportens risk-benefit-vurdering fremgår det, at fordelene ved en Letigen-kur af Nycomed vurderes 'klart at opveje de med behandlingen forbundne meget beskedne risici og ulemper'. Ifølge medicinalvirksomheden har Letigen-brugere endda mindre risiko for hjerneblødning og blodpropper end resten af befolkningen. Heller ikke i forhold til udvikling af tidlig sukkersyge på grund af det høje indhold af koffein mener Nycomed, at der er problemer.
Nycomed frikender sin slankepille
Lyt til artiklen