Mens partierne bag skoleforliget udtrykker stor tilfredshed med resultatet, har de radikale haft en anderledes frustrerende oplevelse af forløbet. Med forliget om folkeskolen har regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti brudt den danske uddannelsestradition og lavet en maskine, der vil producere flere tabere. Derfor afviser De Radikale at gå med i forliget, oplyser partiets uddannelsesordfører, Marianne Jelved. »Vi vil ikke medvirke til, at folkeskolen bliver en statsligt styret skole. Hele den danske folkeskoletradition bygger på dialog mellem forældre og skole, og nu går staten ind og styrer via regelsæt igennem hele skoleforløbet. Det vil vi ikke være med til«, siger Marianne Jelved. »Jeg er dybt forundret over hele forløbet og over, at regeringen ikke har været interesseret i at imødekomme vores synspunkter«, siger Marianne Jelved. SF: Alt for meget central styring SF siger, at partiet må sige nej på grund af de bindende trinmål. »Det er alt for meget statslig styring, selv om det er en opblødning i forhold til, hvad regeringen tidligere har spillet ud med«, siger Aage Frandsen. Forliget tegnede til at blive smallere Indtil for få dage siden aftegnede konturerne sig af et langt smallere forlig uden Socialdemokraternes stemmer. Men i slutfasen tilkæmpede det tidligere regeringsparti sig en nøgleposition med et udspil, der banede vejen for forligsteksten. Socialdemokraterne havde afvist det fælles oplæg, som Venstre og De Konservative lancerede i sidste uge om bindende trinmål for nogle klassetrin, kombineret med tilstræbte årsmål for de mellemliggende klassetrin.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























