Togfirma straffes for færre metroafgange

Lyt til artiklen

Striden om den forsinkede københavnske metro fortsætter. Ørestadsselskabets ledelse vil ikke betale fuld pris til den italienske togleverandør Ansaldo, fordi Jernbanetilsynet har forbudt metroen at køre med fuld køreplan i de første to måneder. Der skal minimum være seks minutter mellem togene i stedet for tre minutter. 'Ansaldo skal lukke økonomisk hul' I øjeblikket tager 50.000 passagerer dagligt metroen. Det er 10.000 færre end Ørestadsselskabet havde beregnet, hvilket betyder mindre billetindtægter. Og det hul i budgettet skal Ansaldo lukke, mener metroledelsen. Et andet problem er, at blot 90 procent af togene kommer til tiden. Det var aftalt, at 98 procent af togene skulle være rettidige. »Vi skal betale en kilometerafgift. Og metrotogene kører jo ikke så mange kilometer som planlagt, så derfor overvejer vi, om vi skal betale fuld pris«, siger administrerende direktør Anne-Grethe Foss fra Ørestadselskabet. Hun mødes i dag med ledelsen i Ansaldo. Intet formelt krav endnu Ansaldo har endnu ikke modtaget noget formelt krav fra Ørestadselskabet. Derfor vil de heller ikke kommentere striden, men informationschef Gitte Albertsen siger: »Det er ikke nogen optimal situation med den halve køreplan. Vi glæder os til at komme til at køre i fuld drift.« Jernbanetilsynet skal inden årets udgang tage stilling til om, metroen kan få en permanent godkendelse af sikkerheden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her