Udslip af kvælstof målt forkert

Udsivningen af kvælstof fra landbrugets marker tilbage i 1980'erne har været undervurderet. Derfor hviler målene i de to danske vandmiljøplaner, der skulle skaffe Danmark renere åer, søer og indre farvande, på et forkert grundlag, erkender Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. De to statsinstitutioner har ud fra ny viden om forholdene i landbrug og natur opskrevet landbrugets udvaskning fra 260.000 ton kvælstof til mellem 310.000 og 320.000 ton. De nye beregninger viser, at landbruget, takket være vandmiljøplanerne, er ved at mindske udvaskningen med 138.000- 148.000 ton kvælstof. Det kniber med våde enge og økologi En forudsætning bag tallene er dog, at landbruget får etableret de våde enge og de ekstra økologiske bedrifter, der er aftalt i Vandmiljøplan II. Begge dele kniber det med. Når landbruget trods alt har formået at mindske udledningen af kvælstof, så handler det ifølge afdelingsforstander Villy Jørgensen fra Danmarks JordbrugsForskning især om 2-3 ting. Gødning udnyttes bedre og der gødes mindre Dels at gødningen fra husdyr som kvæg og grise i dag udnyttes langt bedre end for 15 år siden, og at landmændene derfor har kunnet reducere forbruget af kunstgødning markant. Dels at Folketinget via normer for brug af kvælstof har krævet, at landmændene gøder ti procent mindre. Den nye beregning om kvælstof vil nu indgå i de videre forberedelser op til næste års politiske forhandlinger om en Vandmiljøplan III. Langt større reduktioner Efterårets dramatiske iltsvind med døde fisk, bunddyr og planter i de indre danske farvande har vist, at der skal langt større reduktioner til for at mindske vandenes sårbarhed over for vejrets luner. Et område på størrelse med Sjælland har været lagt død i det, præsident Poul Henrik Harritz fra Danmarks Naturfredningsforening kalder »den usynlige miljøskandale«. Iltsvindet - formentlig det værste nogensinde - bunder i høj grad i en lang og stille sommer, hvor havvandet kun sjældent er blevet pisket igennem af kraftige vinde. Samspil med EU Ud over at mindske udslip af kvælstof og fosfor yderligere skal næste vandmiljøplan også spille sammen med EU's vandrammedirektiv. Ifølge kravene fra EU skal myndighederne fremover tage stilling til, hvilken vandkvalitet de ønsker lokalt og regionalt - og så regne baglæns og stille krav ud fra, hvad naturen kan tåle af forurening fra landbrug, industri, erhverv og familier.