Politiet ønsker viden om incestterapi

Lyt til artiklen

Der bør være klare retningslinjer for, hvordan politifolk skal reagere, når en voksen kvinde eller mand anmelder en anden person for seksuelt misbrug i barndomsårene. Det siger Poul Bjørnholdt Løhde, formand for Politimesterforeningen i Danmark og politimester i Esbjerg. Han reagerer på omtalen af fænomenet 'recovered memories' - genfundne minder. Det er fortrængte minder om seksuelle krænkelser i barndommen, der kommer frem hos voksne under terapi. Eksperter fra ind- og udland advarer mod at tro blindt på minderne. De kan være falske eller symbolske. Tiltale måtte opgives I en aktuel sag fra Købehavn var en mand varetægtsfængslet i tre en halv måned, sigtet og senere tiltalt for seksuelt misbrug af sin datter og dennes stedsøster. Deres minder om misbruget kom frem under terapi. Statsadvokaten besluttede på et meget sent tidspunkt at opgive påtale. Han var blevet klar over, at sagen byggede på genfundne minder. »Vi er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på det fænomen. Vi ved ikke nok om det. Ikke at vi skal vide så meget som psykiatere og psykologer. Men vi bliver nødt til at have retningslinjer«, siger Poul Bjørnholdt Løhde. Han tager nu kontakt til rigsadvokat Henning Fode for med ham at drøfte nye retningslinjer. »Så vi sikrer os, at der altid er klokker, der ringer, hvis minderne for eksempel er kommet frem under hypnose«, siger Poul Bjørnholdt Løhde, som understreger, at sager om seksuelt misbrug er nogle af de sværeste at håndtere for politiet. Ulykkelige sager »Det er ulykkelige sager, som placerer os i en vanskelig situation. Hvis vi i en sag frafalder sigtelserne, fordi vi er usikre, risikerer vi, at et offer føler sig misbrugt to gange: Af sin krænker - og os«. Psykoterapeut Foreningen tager emnet op på sit næste bestyrelsesmøde. Foreningens formand, Erik B. Smith, siger, at han er stemt for, at foreningen får lavet en kvalitetsstandard til medlemmerne i stil med den, det svenske Psykologforbund har. Den ridser op, hvordan medlemmerne skal forholde sig til genfundne minder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her