Der er meget delte holdninger til det sygehusforlig, Århus Amt indgik natten til i dag. Forliget betyder at sygehusene i Grenaa, Odder og på Samsø bevares, men i stærkt beskåret form. Niels-Ulrik Bugge, næstformand for Støtteforeningen Bevar Odder Sygehus, mener, at Odder Sygehus fremover vil være et rent »pseudosygehus«. Forliget betyder, at sygehuset fremover kun vil have 30 sengepladser, mister sin fødeafdeling og må nøjes med at have en kraftigt reduceret skadestue. »På længere sigt vil det betyde, at Odder Sygehus lukker eller bliver til en lille klinik««, siger Niels-Ulrik Bugge til Østjyllands Radio. Behersket glæde i Grenaa I Grenaa, hvor sparekravene er formindsket med 14,8 millioner kroner i forhold til de oprindelige 50 millioner kroner, tager man forliget noget pænere. Keld Overgaard, der står i spidsen for projektgruppen til bevarelse af Grenaa Sygehus, vælger at tage den positive vinkel. »Det er selvfølgelig ikke det, vi havde håbet på, men vi har fået langt mere, end der var lagt op til i det oprindelige forslag«, siger han til Ritzau. Samsø slap billigt I Samsø er der glæde over, at der ikke skal spares så meget på sygehuset, som først planlagt. I det oprindelige forslag fra amtets sundhedsudvalg var der lagt op til at spare 13 millioner kroner. Men slutfacit bliver, at der blot spares 5,7 mio. kr. på øens sygehus. »Vi kan konstatere, at vi er blevet hørt og taget alvorligt«, siger Samsøs borgmester Carsten Bruun (V) til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























