Lykketoft: »Egentlig ikke en drøm«

Højst overraskende benyttede Poul Nyrup Rasmussens sit pressemøde til at affyre en bredside mod sin ven og kampfælle gennem årtier, Mogens Lykketoft. Med bemærkningen om, at det er tid til at give plads til nye generationer, efterlod Nyrup ingen tvivl om, hvad han mener om Lykketofts kandidatur til formandsposten.

Nyrup siger, at jeres generation bør træde tilbage - hvad siger du til det? »Jeg har sådan set ikke andre kommentarer, end at jeg har lyttet mere til, at Poul Nyrup har sagt, at han ikke ville blande sig i, hvad der videre skal ske. Så er vi nogle, der skal træffe nogle beslutninger om, hvad vi så vil. Og når jeg har sagt, at jeg stiller mig til rådighed, ja så er det efter at have lyttet til tilkendegivelser fra en række af de fremtrædende personer om, at jeg har en chance for at samle bredt«, siger Mogens Lykketoft.

Er det et 30-årigt makkerskab med Nyrup, der nu er slut? »Jeg betragter det stadig som et makkerskab og et venskab. Hvad der måtte være af ansvar og ære for, hvad der er sket i de sidste 10 år, er vi fælles om. Det er jeg stolt af at have været med til.«

Nyrup har tidligere følt, at du ikke bakkede helhjertet op om fornyelsen af partiet. Har du en aktie i hans tilbagetrækning? »Det har været sådan, at vi har talt om alle sager, men vi har jo ikke gennem alle 38 år været enige om alt, og det er rigtigt, at der har været nogle nuancer i, hvordan det skulle have været grebet an de sidste måneder. Men det rokker ikke ved et venskab gennem mere end 30 år.«

Ville det ikke have været en cadeau, hvis han havde peget på dig - den gamle forbundsfælle? Jeg tror, at det er den klogeste beslutning, Nyrup selv har truffet om ikke at ville intervenere. I et moderne parti er det medlemmerne, der bestemmer. Jeg har bare meddelt, at jeg er til rådighed.«

Og den bider ikke, Nyrups kommentar? »Jeg kan næsten ikke finde på mere at sige om det. Vi må hver især gøre op, hvad der i situationen er muligt og nødvendigt«.

På hvilke områder skal der politiske forandringer til? »Jeg mener ikke, at der skal ske store dramatiske udskiftninger i politikken, men vi skal hele tiden udvikle nye svar på nye spørgsmål. De nye politiske meldinger kommer, men jeg er lige så overrasket som jer over, at det er i dag, at vi skal mene noget om det«.

Hvornår slog det dig første gang, at du kunne ende som kandidat til statsministerposten? »Jeg har fået en række tilkendegivelser i løbet af morgenen og også på selve mødet i forretningsudvalget fra, hvad jeg vil kalde nøglepersoner«.

Var tanken også fremmed ved kongressen i september? »Jo, det var den. Det er ikke noget, jeg har sat næsen op efter. I de sidste mange år, har jeg fået lov til at lave det, jeg syntes var mest spændende. Jeg var også meget glad for at skifte til Udenrigsministeriet. Jeg har fået lov til at være i front så lang tid med så mange spændende opgaver, så jeg har sådan set ikke haft de ambitioner. Det er andre menneskers meldinger, der har bragt os her, hvor vi er nu«.

Det er vel en drøm, der går i opfyldelse? »Den drøm har ikke været levende i mange, mange år. Jeg har været glad for min placering i centrum, så det her er særlige omstændigheder, der gør det aktuelt«.

Er du en overgangsfigur? »Kender du nogen, der gerne vil betragtes som overgangsfigur«?

Er det af lyst eller af nød, at du stiller dig til rådighed? »Det er ansvarlighed overfor, hvad det er for en opgave, der skal løftes. Længere er den ikke«.

Hvornår orienterede din gamle ven Nyrup dig? »Jeg blev bekendt med beslutningen i går, skal vi sige det på den måde«.

Hvornår? »Ikke flere kommentarer«.

Er det en god eller dårlig dag for partiet? »Det er en vemodig beslutning, andet er der ikke at sige«.