Et stort flertal af danskerne giver i en ny måling VK-regeringen gode karakterer for håndteringen af de mange opgaver og EU-møder under formandskabet. Således mener 70 procent af danskerne, at de danske ministre har klaret EU-formandskabet godt, mens kun 4 procent mener, at det er gået dårligt, viser en meningsmåling, som analyseinstituttet PLS Rambøll har gennemført for Morgenavisen Jyllands-Posten. 22 procent af danskerne mener, at Danmark har klaret formandskabet endog meget godt, mens 48 procent nøjes med at bedømme præstationen som "godt". Kun tre procent giver karakteren dårlig, mens én procent mener, at det er gået meget dårligt. Rosen er steget på to måneder Gruppen, der roser formandskabet, er vokset med 17 procent i forhold til en tilsvarende måling gennemført for to måneder siden, da EU-formandskabet var nået halvvejs. Stigningen skyldes sandsynligvis de gode danske resultater på det afgørende EU-topmøde i Bruxelles i slutningen af oktober, hvor EU's 15 stats- og regeringschefer blev enige om det økonomiske grundlag for den historiske udvidelse af EU med ti lande fra 2004.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























