Dommer presser på i Sakajev-sag

En dommer i Københavns Byret ville i dag "kun" forlænge varetægtsfængslingen af den tjetjenske viceminister præsident, Akhmed Sakajev, med ni dage, selv om anklageren forlangte 14 dage. Efter et retsmøde i Dommervagten på Politigården sagde dommer Lisbeth Christensen, at Justitsministeriet nu må se at træffe en afgørelse i sagen. Justitsministeriet har modtaget en begæring fra Rusland om udlevering af Sakajev, der af de russiske myndigheder anklages for krigsforbrydelser og terrorisme under krigen i Tjetjenien. Sakajev bad om åbne døre Under dagens retsmøde åbnede den fængslede tjetjener for første gang munden. Han forsøgte at overbevise dommer Lisbeth Christensen om det rimelige i, at retssagen holdes for åbne døre. »Alle de anklager, som de russiske myndigheder har rejst imod mig, er ikke alene frit opfundne, men de er i vid udstrækning kommenteret i de russiske medier. Det stiller mig i et uheldigt lys, for jeg har hverken mulighed for at tilbagevise eller kommentere dem. I de samme to uger har de danske myndigheder ikke gjort mig bekendt med de samme anklager, og jeg vil meget bede om, at dørene forbliver åbne. Det er min eneste mulighed for kontakt til pressen«, sagde Sakajev. Sakajevs appel var dog forgæves, da dommeren stod fast på, at sagen behandles for lukkede døre. Der var et stort opbud af russiske journalister. Sakajevs advokater Ervin Birk Nielsen og Gunnar Homann sagde efter retsmødet: »Sakajev er træt af at sidde i dansk varetægtsfængsel. Hans humør svinger, selv om han er meget positiv. Om ni dage mødes vi igen, så må vi se«. Russerne har frist til 30. november Rusland har lagt voldsomt pres på de danske myndigheder for at få Sakajev udleveret til retsforfølgelse for krigsforbrydelser og terrorisme. Det danske justitsministerium har senest bedt de russiske myndigheder om nye oversættelser af materialet mod Sakajev, da der var uoverensstemmelser i oversættelsen af det tilsendte materiale. Russerne har en frist til 30. november for at levere autoriserede oversættelser samt yderligere materiale i sagen. Derefter skal Justitsministeriet afgøre om der er grundlag for at bede Københavns Politi om at undersøge og forberede en udleveringssag, eller om der ikke er grundlag for at gå videre med Ruslands begæring om udlevering. Anklages for krigsforbrydelser og terrorisme Det russsike materiale, som er sendt til Justitsministeriet, bygger først og fremmest på 10 vidneforklaringer mod Sakajev. Han beskyldes af russerne for krigsforbrydelser og terrorisme især i 1995-1996 under krigen i Tjetjenien, og anklages for at stå bag henrettelser af civile, tortur og slavehandel. Upræcise anklager Men flere af anklagerne er der sat alvorlige spørgsmålstegn ved. Den russiske anklagemyndighed anklager blandt andet Akhmed Sakajev for at stå bag kidnapning og drab på to russiske præster. Men den anklage har vist sig at være noget upræcis. Kun den ene præst er død i tjetjensk fangelejr, mens den anden, der er lyslevende, ikke mener at hans vidneudsagn kan bruges som bevis mod Sarkajev. Journalist afviser russisk anklage Samtidig har en russisk tv-journalist til Politiken forklaret, at Akhmed Sakajev umuligt kan have terroriseret lokalbefolkningen og dræbt 10 lokale i byen Urus-Martan i december 1995 som hævdet af russerne. Tv-journalisten var i byen og har forklaret, at Sakajev og hans soldater tværtimod forlod byen for at undgå at kampe mellem dem og russerne skulle gå ud over byens beboere.