Den Amerikanske Komite for Fred i Tjetjenien havde tirsdag møde med repræsentanter fra Det Hvide Hus, hvor Bush-regeringen blev orienteret om fængslingen af den tjetjenske viceministerpræsident Akhmed Sakejev. Samtidig kritiserer et af komiteens mest fremtrædende medlemmer, USA's tidligere sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski, det danske retssystem for at sjuske med Sakajevsagen. Det sker efter, at politiet har udpeget en tolk med nære forbindelser til den russiske ambassade. »Det er enten udtryk for stupiditet, eller også er der en i det danske retssystem, som samarbejder med russerne. Jeg vil godt understrege, at det er en højpolitisk sag«, siger Brzezinski, der kræver Sakajev løsladt. Møde med sikkerhedsrådgiver Han siger samtidig, at Danmark er et land med stolte retstraditioner, og at han forventer at regeringen lever op til disse. Møderne med Det Hvide Hus foregik sammen med repræsentanter fra det nationale sikkerhedsråd under den amerikanske præsidents sikkerhedsrådgiver, Condoleeza Rice. »Vi fortalte, at vi var bekymrede over fængslingen af Sakajev, fordi han spiller en central rolle i den tjetjenske fredsproces«, siger lederen af den amerikanske Tjetjenien-komite, Glen E. Howard. Sakajev medforfatter til fredsplan Han understreger, at Sakajev er medforfatter til en fredsplan for Tjetjenien - den såkaldte Liechtensteinplan - og at den amerikanske regering støtter en politisk fredsløsning for Tjetjenien. I går bragte formanden for Europarådets Tjetjenienskomite, Lord Judd, også Sakajevs fængsling op på et møde med den britiske udenrigsminister Jack Straw.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























