Statsadvokat Birgitte Vestberg afviser påstanden om, at tolken i retssagen om den tidligere irakiske hærchef skulle være en tidligere partifælle og derfor partisk. Under retsmødet i Østre Landsret i dag tog Birgitte Vestberg til genmæle over for dagbladet B.T., der bragte historien. Ifølge BT hed tolken Ahmed Mazlum og kendte den tidligere hærchef fra Saddam Husseins Baath parti. Men det viser sig nu at være - dét man i avisverdenen kalder - en and. »Jeg kan sige, at tolkens navn i dag er et andet (end det, der står i B.T. red.),«, sagde Birgitte Vestberg under retsmødet. Sigtet for at planlægge giftgasangreb Retsmødet skal afgøre, om den tidligere hærchef fortsat skal forblive i husarrest, eller om han skal have mulighed for at forlade Danmark, som han har ønsket. Nizar Al-Khazraji blev i al hast arresteret i sin lejlighed i Sorø og fremstillet i et grundlovsforhør tirsdag i sidste uge sigtet for at have deltaget i planlægningen af giftgasangreb på tusindvis af kurdere og udryddelse af hele landsbyer i Irak i løbet af 1980'erne. Årsagen til anholdelsen var, at han havde anmodet om at rejse til Saudi-Arabien, og Rigspolitiet formelt ikke havde mulighed for at nægte ham udrejse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























