Hærchefen: Mit mål er at vælte Saddam

Lyt til artiklen

Østre Landsret tager fredag stilling til, om den tidligere irakiske hærchef Nizar Al-Khazraji fortsat skal sidde i husarrest i Sorø, eller om han må rejse til Saudi-Arabien som han har søgt om tilladelse til. I retsmødet greb han lejligheden til selv at forklare sin situation. Gennem sin tolk sagde hærchefen: »Mit mål i livet er at deltage i en omvæltning af Saddam Husseins styre. Jeg har ventet på, at der skete en ændring af Saddam Husseins politik. I den seneste tid har det været, som om der er sket ændringer i Irak. Flere bevægelser og organisationer har bedt mig slutte mig til kampen - også grupper fra Kurdistan har bedt mig komme og deltage«. Hærchefen forklarede også, hvorfor han har søgt om udrejsepapirer. I første omgange havde han søt om at måtte rejse ud af landet og tilbage. Men da han lever på tålt ophold i Danmark, kan han ifølge statsadvokaten for særlige internationale straffesager, Birgitte Vestberg, slet ikke komme ind igen, hvis han rejser ud. Hærchefens planer om at ville forlade Danmark var et af anklager Birgitte Vestbergs argumenter for, at byrettens kendelse om husarrest skal stadfæstes. Forsvarer: Han har samarbejdet Forsvarer Anders Josefsen fastholdt, at der ikke er nogen begrundet mistanke, som kan forhindre hans klients udrejse fra Danmark. Han mener heller ikke, der er begrundet mistanke om, at hærchefen vil forsøge at undgå retsforfølgelse. »Sagen er fremskyndet uden grund. Min klient har hele tiden medvirket i efterforskningen og været behjælpelig, som han bedst kunne«, sagde Anders Josefsen. Selv om hærchefen er samarbejdsvillig, og Birgitte Vestberg har et hold efterforskere på sagen, har hun alligevel svært ved at give et tidspunkt for, hvornår en eventuel retssag mod hærchefen kan gå i gang.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her