Iltsvind udslettede bunddyrene

Lyt til artiklen

Det værste iltsvind i 25 år med døde fisk og bunddyr mange steder er som følge af blæsten og det kølige vejr nu kraftigt på retur. Men mange steder har iltsvindet udslettet bunddyrene. Skaderne kortlægges nu af amterne og DMU. Foreløbige resultater viser reduktioner på op til 100 procent i antallet af bunddyr. Total udslettelse flere steder Store reduktioner og ligefrem total udslettelse ses i de store områder, som har været udsat for kraftigt og langvarigt iltsvind, som f.eks. det sydlige Lillebælt og Flensborg Fjord. Her er der ikke overlevende bunddyr på dybder større end 17-20 meter, mens der i områder med kortvarige og mindre kraftige iltsvind ingen synlige skader er observeret - f.eks. langs Nordsjællands Kattegat og Øresunds kyst. Stadig områder med iltsvind Selv om iltsvindet nu er på retur, er der dog fortsat i det sydlige Lillebælt områder med iltsvind, hvor visse fiskearter søger væk, samt kraftigt iltsvind, hvor bunddyrene dør. Men også her bliver iltforholdene langsomt bedre. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) venter en normalisering af iltforholdene i løbet af en måned.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her