Et valg om øget selvstændighed i Grønland

Grønland står foran en korsvej ved landstingsvalget i dag. Vælgernes dom kan blive den mest skelsættende siden hjemmestyrets indførelse i 1979. Der tegner sig et flertal for at kræve mere selvstændighed fra Danmark. Valgresultatet kan også betyde, at det socialdemokratiske Siumut efter 23 år ved magten ender ude i kulden på oppositionsbænken. Det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA) står parat i kulissen og har i valgkampens slutfase friet til det borgerlige Atassut om et regeringssamarbejde. De to partier har ellers stået fjernt fra hinanden i valgkampens bærende tema om øget selvstændighed. Det har altid været grundstenen i IA's politik, mens Atassut - det betyder samhørighed - altid er gået ind for at bevare den tætte forbindelse med Danmark. Atassut på ny kurs Ved dette valg har Atassut ændret signaler: »Vi går også ind for selvstyretanken, men vi skal først have klaret alle de problemer, vi har i Grønland«, siger Atassut-formanden Augusta Salling. I det seneste år har partiet dannet landsstyre med Siumut. Efter valget er hun parat til at undersøge alle samarbejdsmuligheder. IA har præget en stor del af valgkampen ved at føre an i debatten om selvstændighed. Emnet har trængt andre store problemfelter som økonomi, uddannelse og sociale forhold i baggrunden. »Det er meget vigtigt, at der er enighed om selvstændighedsprocessen, så der ikke opstår splittelse i befolkningen. Flertallet vil have selvstændighed, men det må ikke medføre en forringelse af økonomien. Der vil ikke blive forhandlet med den danske regering, før vi har hjemmearbejdet i orden - det vil sige først efter afstemningen i 2005«, siger IA-formand Josef Motzfeldt. Landsstyreområde for selvstyre Siumut vil oprette et særligt landsstyreområde - svarende til et dansk ministerium - for »selvbestemmelse«. Efter partiets køreplan skal rigsfællesskabet opretholdes i den første periode med selvbestemmelse, samtidig med at Danmark afgiver de sidste ansvarsområder og anerkender grønlænderne som et folk. Derpå skal følge fuld uafhængighed. »Vi vil selv nu, vi vil ikke længere blot have delegeret myndighed af danskerne«, siger Siumut-formand Hans Enoksen. Også han bebuder, at selvstændigheden skal forberedes i tæt samarbejde med befolkningen, men han tror ikke, det kan ske så hurtigt, som IA lægger op til. Siumut splittet Når grønlænderne i dag går i stemmeboksen, bestemmer de altså ikke blot, hvordan det næste Landsting skal sammensættes. Valget kommer også til at spille en afgørende rolle for tempoet for Grønlands overgang til selvstændighed. IA har i valgkampen satset stærkt på at hente stemmer fra Siumut. der er plaget af dyb splittelse såvel politisk som personligt. Hele tre af partiets topfolk kæmper om magten. Siumut-formand Hans Enoksen, der sidste år væltede Jonathan Motzfeldt og erobrede formandsstolen i Siumut, fastholder sin førstefødsret: »Partiets formand er partiets kandidat til posten som landsstyreformand. Det er ikke til debat. Landsmødet har talt sit tydelige sprog«, siger han. 'Vælgernes afgørelse' Men Jonathan Motzfeldt, der har siddet på landsstyreformandsposten i samlet 17 år, mener, at afgørelsen ligger hos vælgerne: »Det kommer an på, om jeg får en god personlig opbakning til den linje, jeg har ført. Hvis vælgerne ikke støtter den, anerkender jeg også, at det ikke er den vej, vi skal gå«. Også den blot 30-årige Jørgen Wæver Johansen, der ved valget i 1999 opnåede næstflest personlige stemmer blandt Siumuts kandidater, går efter magten: »Den kandidat, der er bedst til at sælge billetter, må vi tage hatten af for. Den, der på demokratisk vis af Siumuts vælgere anses for den bedst egnede til at være deres repræsentant i Landstinget, må vi kunne samles om«. Måling: Vælgere foretrækker Enoksen Den eneste meningsmåling før valget levner imidlertid ikke meget håb for Jonathan Motzfeldt og Jørgen Wæver Johansen. Ifølge målingen foretrækker over halvdelen af Siumuts vælgere Hans Enoksen som landsstyreformand. Normalt har Siumut-formanden altid fået flere stemmer end partiets øvrige kandidater. Men dette valg er langtfra normalt for Siumut. Bygder skal tilgodeses Den bitre personstrid bunder i en dyb splittelse om partiets linje. Hans Enoksen har erobret magten over partiapparatet som bannerfører for et oprør mod årtiers satsning på økonomisk udvikling af de større byer. Han vil bremse op i byerne og i stedet tilgodese de forsømte bygder og yderområder. Den kursændring får det til at løbe koldt ned ad ryggen hos mange af Siumuts middelstandsvælgere i de store byer. De mener, at den skrøbelige, grønlandske økonomi aldrig bliver selvbærende, hvis samfundet skal investere i urentable bygder i stedet for at satse på de store byer som vækstdynamoer. Det har jaget en del af Siumuts vælgere på flugt. I meningsmålingen står Siumut til at tabe to mandater ved valget. Partiet mister især vælgere til IA og det nydannede midterparti, Demokraterne. Det er stiftet i protest mod kammerateri og pamperi af den populære rockmusiker Per Berthelsen, efter at han blev smidt ud af Siumut. Hans parti, der appellerer til unge og veluddannede, står til at få en flyvende start med fem mandater. Tæt opløb mellem IA og Siumut IA står til at få ni mandater ligesom Siumut. Med et tæt opløb mellem de to partier tegner det til, at Grønlands næste leder bliver enten Hans Enoksen eller Josef Motzfeldt. Det borgerlige Atassut, står til at fortsætte 20 års tilbagegang og efter et tab af yderligere to mandater komme helt ned på seks. Protestlisten Kandidatforbundet spås at ende som den store taber og risikerer at miste alle dets fire mandater. Kvindepartiet Arnat Partiat ser ud til komme ind med et enkelt mandat. Alt i alt er der lagt op til et nyt Landsting med mange muligheder for at samle de nødvendige 16 mandaters flertal af Landstingets 31 pladser.