Besætningen ombord på det tyske skib 'Sierksdorf', der i går blev ramt af en eksplosion og sank i Aalborg Havn glemte at lufte ud i lasten af stoffet Oxiton. Det er ellers påkrævet, da stoffet kan udvikle ammoniakdampe. Skibets kaptajn har overfor DR Nordjylland oplyst, at det var første gang, at besætningen prøvede at sejle med den type last, og at de glemte at lufte ud under sejladsen. Det bekræfter vicepolitikommissær Jens Christian Lundsteen, vagthavende ved Aalborg Politi. »Jeg tror hverken, at kaptajnen eller besætningsmedlemmerne var erfarne med stoffet. Det burde være ufarligt, så længe det bliver behandlet rigtigt. Men det udskiller dampe - og kommer det op i en høj nok koncentration, er der eksplosionsfare«, siger han til Ritzau. Udviklede antageligt farlige dampe En af teorierne om, hvordan lasten i skibet eksploderede er, at lasten har udviklet ammoniakdampe under de to døgns sejlads fra Holland til Aalborg. Ammoniakdampene har antageligt reageret med lastens indhold af aluminium, hvorefter der er dannet den eksplosive gas, Hydrogen. Da mandskabet tidligt mandag morgen ville fjerne lugerne til lasten, eksploderede gassen, da lugemekanikken blev tændt. Udluftning påkrævet Forsyningsdirektør Frands Grex fra Aalborg Portland vidste godt, at Oxiton udvikler ammoniakdampe. »I vores miljødata står der, at der skal være udluftning, hvis vi oplagrer det indendørs. Hvad vi iøvrigt ikke gør«, siger Frands Grex til DR Nordjylland. Søfartsstyrelsen undersøger i øjeblikket, om det var et brud på reglerne for transport af farlige produkter, der førte til eksplosionen på det tyske fragtskib. Styrelsen vil komme med en redegørelse i morgen. Tre hårdt kvæstet Fragtskibet 'Sieksdorf' var lastet med 2.600 tons af stoffet Oxiton, der i grusform bruges i cementfremstilling. Skibet og lasten ligger nu på bunden af Limfjorden ved Kulhavnen i Aalborg. Tre polske besætningsmedlemmer blev indlagt på Aalborg Sygehus, alle med forbrændinger og knoglebrud. Yderligere tre kom kun lettere til skade og blev senere på dagen udskrevet igen. Mandag aften oplyste den vagthavende hos Aalborg Politi, at to af de kvæstede var forbrændt på ca. ti procent af kroppen, mens en tredje var hårdere kvæstet. Han havde indre blødninger, og hans tilstand blev af lægerne betegnet som kritisk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























