Et folketingsflertal tvinger regeringen til foreløbig at sige nej i EU på Danmarks vegne til to direktivforslag om udsætning af genmodificerede afgrøder (gmo) og om mærkning af fødevarer, der indeholder gmo. Regeringen er parat til at lægge stemmer til her og nu. Og der er isoleret set også tilslutning til selve direktiverne fra et folketingsflertal. Men oppositionen - inklusive Dansk Folkeparti - kræver, at et helt tredje forslag om erstatningsregler i forbindelse med miljøskader i landbruget kommer til at indbefatte gmo'er, så for eksempel en landmand kommer af med penge, hvis gmo-afgrøder fra hans egen mark kommer til at forurene økologiske eller andre gmo-frie afgrøder hos naboen. Siden 1998 har EU suspenderet godkendelsen af gmo-produkter fra industrien med et såkaldt moratorium for at afvente skrappere regler for udsætning og markedsføring.
Folketingsflertal siger nej til gmo-direktiver
Lyt til artiklen