Fængslet for drab på 19-årig

Lyt til artiklen

Politiet i Frederikssund fik fredag aften fængslet en 36-årig mand for et drab i Hornsherred. Allerede få timer efter, at politiet torsdag aften fandt den kun 19-årige Snore True dræbt i et rækkehus i Skuldelev, blev manden anholdt. Og fredag valgte dommeren i Frederikssund så at fængsle ham til den 30. december. Den anholdte kærede ikke fængslingen, oplyser kriminalinspektør Mogens Sørensen. Da der var tale om et lukket retsmøde, ønsker han ikke at komme med nærmere oplysninger. Politiet arbejdede fra starten med en teori om, at gerningsmanden skulle findes i områdets narkomiljø. Og det gav tilsyneladende resultat. Skudt gennem vinduet Den 19-årige blev dræbt af flere skud, affyret med et ukendt våben ind gennem stuevinduet i det sociale byggeri, der ligger i udkanten af Skuldelev ved Skibby i Hornsherred. Han blev fundet dræbt torsdag ved 14-tiden, men drabet skete formentlig omkring midnat natten til onsdag. På det tidspunkt hørte et vidne nogle høje knald, fortæller politiet. Den unge mand blev fundet, efter at hans far havde ringet til politiet af bekymring over ikke at kunne få fat i sin søn. En af teorierne har ifølge Ritzau været, at gerningsmanden i virkeligheden var ude på at ramme den unge mands far, der flyttede fra rækkehuset for en uges tid siden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her