Asylansøgere får atter sparekniven

Regeringen vil påny svinge sparekniven over asylansøgerne. De skal have færre penge af staten til mad og tøj. Til gengæld skal de have flere dansktimer. Integrationsminister Bertel Haarder (V) regner med at hente 38 millioner kroner om året på at skære i lommepengene til de omkring 7.000 asylansøgere, der lige nu venter på et svar fra de danske myndigheder. Lommepengene fra den danske stat har hidtil været mere rigelige end i de fleste andre europæiske lande, skriver Berlingske Tidende. Men det skal altså nu være slut. Det skal ikke være mere attraktivt at være asylansøger i Danmark end andre steder, lyder et af argumenterne. Et andet er, at asylansøgere ikke skal have flere penge at gøre godt med end godkendte flygtninge. De blev efter regeringens første stramning af loven sidste år sat på den nye introduktionsydelse, der er lavere end kontanthjælp. Flere dansktimer og variabel ydelse Forslagets andet halvdel er at styrke indsatsen for at hjælpe asylansøgerne i gang i Danmark. Det betyder, at de fremover skal have flere dansktimer og tilskyndes økonomisk til at arbejde. Asylansøgere, der afviser, skal kun have ret til en del af den nedsatte ydelse. Desuden skal asylsøgere i den såkaldte præasylfase have en endnu lavere ydelse. »I dag er der ikke hjemmel til at variere lommepengetaksterne. Derfor er vi nødt til at ændre loven«, siger integrationsminister Bertel Haarder til avisen. Røde Kors bakker op Dansk Røde Kors bakker op om det kommende tiltag fra Integrationsministeriet. »Vi har gennem flere år peget på en model, hvor man brugte lommepenge til at belønne dem, der tog en ekstra tjans, engagerede sig og tog medansvar i hverdagen«, siger Jørgen Chemnitz, der leder organisationens asylafdeling, til Ritzau. Han tror på, at det vil motivere asylansøgere, hvis de belønnes for aktiviteter som arbejde eller undervisning. »Det er vigtigt at slå fast, at der er tale om en belønningsmodel - ikke straffemodel. Det er det samme, som når du og jeg passer arbejder, så bliver vi belønnet, modsat dem der ikke arbejder«, forklarer Jørgen Chemnitz til Ritzau.