Det psykiske arbejdsmiljø på Farum Rådhus ser ud til at være så dårligt, at Arbejdstilsynet i Frederiksborg Amt betragter det som en hastesag at få gjort noget ved problemerne. »Det er bestemt ikke almindeligt, at problemerne har så stort et omfang, som der tilsyneladende er tale om i Farum. Ud fra de oplysninger, vi har indtil videre, vil jeg betegne situationen på Farum Rådhus som ekstrem. Derfor behandler vi det som en akut sag og overvejer i øjeblikket et tilsynsbesøg«, siger fungerende kredschef i Arbejdstilsynet Lene Teilberg til Ritzau. Rådhuset kan vente besøg om få dage. Tillidsmand glad for besøg HK's tillidsrepræsentant på rådhuset, Benthe Lindevang, ser frem til at få besøg af Arbejdstilsynet. Hun mener, at det ikke kan gå hurtigt nok. De ansatte på rådhuset har siden februar haft et stort arbejdspres med arbejdsdage fra 7 morgen til 11 aften, uden frokostpauser og uden aftensmad og med klare overtrædelser af hviletidsbestemmelserne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























