S-leder måtte forklare sig for baglandet

Socialdemokratiets leder, Mogens Lykketoft, tog tirsdag det usædvanlige skridt at forklare partiets bagland, hvorfor han på sin første arbejdsdag som parlamentarisk leder mislykkedes i at få fløjene i folketingsgruppen til at arbejde sammen i en ny ledelse. Lykketofts indstilling til en ny ledelse kom mandag til kampafstemning i gruppen, da den såkaldte Nyrupfløj afslog hans tilbud om én plads i gruppeledelsen til Henrik Dam Kristensen og en post som finansordfører til Henrik Sass Larsen. Nyrupfløjen krævede, at Henrik Sass Larsen skulle tilknyttes gruppeledelsen for at skabe balance i forhold til Aukenfløjen. »Jeg appellerede helt frem til midnat om accept«, skriver Mogens Lykketoft i en tre sider lang redegørelse til partiets hovedbestyrelse, som udgik fra formandskontoret. Ægte holdspil Det er et højst usædvanligt skridt for en partiformand at forsøge at forklare tumult i folketingsgruppen med en direkte henvendelse til baglandet. Men Lykketoft svor på weekendens kongres, at han ville sammensætte en ledelse, som repræsenterede alle fløje i partiet. »Jeg må insistere på ægte holdspil«, som han sagde, da han præsenterede sit kandidatur. Og beskeden fra de lokale partifæller på talerstolen til Lykketoft og de øvrige 51 MF'ere var klar: Stop slagsmålene og kom i arbejdstøjet. I går sagde en stribe amtsformænd og lokale partispidser til Ritzau, at de ville tage folketingsmedlemmerne i nakken på førstkommende møde i partiets hovedbestyrelse. Amtsformanden i København, Lea Grønbæk, opfordrede kredsene til at finde nye, kompromissøgende kandidater, hvis fløjkrigen i folketingsgruppen fortsætter. Auken vs. Nyrup Fløjene i S har navn efter Nyrup og Auken. Men splittelsen i partiet handler - også - om politik. Især om udlændingepolitik og om at prioritere i velfærden. Den såkaldte Nyrupfløjs kerne har udspring i DSU og består af de to tidligere DSU-formænd Henrik Sass Larsen og Morten Bødskov og partiets næstformand Lotte Bundsgaard. Dertil samler fløjen en del af de mere anonyme medlemmer af mellemgenerationen, som føler, at beslutningerne bliver taget hen over deres hoveder i Aukenfløjens favør, samt Karen Jespersen, Henrik Dam Kristensen og Jan Trøjborg. Meget karakteristisk vil ingen tale om fløje til citat. Men Aukenfløjen - især Auken selv, Frank Jensen og Jacob Buksti - ses som »traditionalister«, der ikke vil tale om at prioritere i velfærden og som anlægger en overpolitisk korrekt linje i udlændingepolitikken. »Når Frank Jensen kalder den borgerlige regerings udlændingepolitik for »apartheid«, er det for langt ude«, som en kilde udtrykker det. Nyrupfløjen mener selv, at den kæmper for at bevare Socialdemokratiet som et bredt, folkeligt parti, mens Aukenstøtterne trækker i retning af en mere smal, venstreorienteret kurs. »Christine Antorini-agtig«, kaldes linjen efter den tidligere SF-næstformand. Nyrupfløjen er indstillet på at samarbejde med VK - især omkring udlændingestramningerne. Endnu et ulmende konfliktpunkt er udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor Nyrupstøtterne vogter på Lykketofts USA-kritiske linje. Omvendt mener Aukenfløjen, at de tidligere DSU- ere sælger ud af socialdemokratiske kerneværdier. Bl.a. skyder de efter Henrik Sass Larsen, der i den seks år gamle debatbog 'Tilbage til Friheden' foreslår, at lejligheder i den almennyttige boligsektor sættes til salg. Noget, som Mogens Lykketoft tordnede mod i sin takketale efter formandsvalget. Græsrødderne på nakken Mogens Lykketoft og resten af folketingsgruppen står efter nytår til at få en skideballe i partiets forretningsudvalg og hovedbestyrelse på grund af den fortsatte uro. »Hvis fløjkrigen bliver ved, så må de lokale partisoldater i opstillingskredsene droppe ballademagere som folketingskandidater«, siger amtsformanden i København, Lea Grønbæk. Flere amtsformænd agter at tage partiets folketingspolitikere i skole for at retlede dem til at droppe den fløjkrig, der i går på ny åbenbarede sig, da gruppen på Christiansborg spaltede sig i to og Lykketoft og Auken-fløjen satte sig på hele magten i gruppeledelsen.