Hovedstadskommuner knurrer over fordeling af flygtninge

Fordelingen af flygtninge de næste tre år skaber splid mellem kommunerne. Jyderne og fynboerne slipper alt for billigt, mener man i hovedstadskommunerne. Spliden kommer på trods af, at det forventede antal flygtninge er skåret ned fra 4.200 til 2.500 personer i 2003. Sjællandske kommuner siger nej Utilfredsheden med Udlændingestyrelsens kvoteplan for december er så stor på Sjælland, at den kun har tilslutning fra kommunerne i de jyske og fynske amter. Kommunerne i Vestsjællands, Roskilde, Frederiksborg og Københavns amter siger nej til en frivillig aftale. »Man bør lave et nyt system, hvor flygtninge bliver fordelt fra en liste, hvor de kommuner, der har færrest flygtninge, får de fleste og så fremdeles. Som det er i øjeblikket, får vi alt for mange til fordeling blandt kommunerne i Københavns Amt. Det er København og Århus, som trækker den store byrde og en række provinskommuner lukrerer på det«, siger Tårnbys borgmester Henrik Zimino (S) til Berlingske Tidende. Zimino: Mange kommuner kunne tage flere flygtninge Han peger på, at der er over 200 kommuner i Danmark, der har færre flygtninge end Tårnby Kommune. »Vi har omkring tre procent flygtninge. Hvorfor skal de kommuner, der har to eller to en halv procent flygtninge ikke tage mod flere flygtninge«, spørger Henrik Zimino. 'Milimeterdemokratisk' Zimino Formanden for kommuneforeningen i Viborg Amt og byrådsmedlem i Tjele Kommune for Venstre, Steffen Andreasen, mener derimod, at den matematiske fordelingsmodel er god. »Fordelingen af flygtninge har tidligere været skæv, men det er den ikke længere. Vi støtter den regionale fordeling på amter, hvorefter man lokalt efterfølgende kan forhandle indbyrdes mellem kommunerne alt efter forholdene. Vi har set tilfælde, hvor en kommune havde mange flygtninge på grund af en flygtningelandsby, og hvor der så var en anden kommune, der tilbød at tage flere flygtninge i forhold til den indbyrdes fordeling. Det er en positiv måde at gøre det på. Den fordeling, som Henrik Zimino taler om, er udtryk for et millimeterdemokrati og en styring fra centralt hold, som jeg som formand for en kommuneforening ikke kan leve med. Det er langt bedre at forhandle sig til rette lokalt«, siger Steffen Andreasen. KL: Umuligt at lave model alle kan lide Formand for Kommunernes Landsforening (KL), Ejgil W. Rasmussen (V), kalder det for en umulig opgave at lave en fordelingsmodel, som alle kommuner vil synes, er rimelig. Men han opfordrer samtidig kommunerne til at komme med nye argumenter for en anderledes fordeling. »Hvis kommunerne kan komme med nogle argumenter, som vi ikke har set før, så skal vi selvfølgelig kigge på det. Hvis argumenterne er en gentagelse, ja så kan der også være anledning til at kigge på det, hvis der er et massivt krav om det«, siger Ejgil W. Rasmussen.