500.000-700.000 danskere er nødvendigt i fremtiden for at holde et almindeligt basissygehus kørende, konstaterer regeringens rådgivende sundhedsudvalg, som fredag holder sit sidste møde, før konklusionerne overlades til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Dermed fordobler udvalget det anbefalede befolkningsunderlag for et sygehus, som i dag er på 250.000 mennesker. Lægeformand: Godt med større enheder I dag har hovedparten af landets 14 amter langt under en halv million indbyggere - kun Århus og Københavns amter har hver over 600.000 borgere. Formand for Lægeforeningen, Jesper Poulsen, modtager den nye anbefaling med stor tilfredshed: »Det lyder absolut fornuftigt. Vi har hele tiden talt for større enheder«. Fordele for patienterne Han understreger, at de større sygehusenheder vil betyde en række fordele for patienterne: Organisationen af vagtberedskaberne og de akutte funktioner vil blive forbedret - og det vil komme patienterne til gode, fordi der herved frigøres mere personale. Det vil også medføre et bedre patientforløb. Bedre oparbejdelse af faglige erfaringer »Samtidig vil den lægefaglige ekspertise blive samlet og koncentreret på særlige afsnit. Det betyder, at der oparbejdes en stor faglig erfaring og rutine, og det vil i høj grad komme patienterne til gode«, siger Jesper Poulsen. Regeringens rådgivende sundhedsudvalg, med professor Kjeld Møller Pedersen som formand, tager ikke stilling til, om det stærkt forhøjede befolkningstal til et bæredygtigt sygehusvæsen også skal betyde ændringer i antallet af amter. ARF: Behøver ikke betyde nedlæggelse af amter Men udspillet ryster ikke Amtsrådsforeningen. »Det behøver ikke at betyde nedlæggelse af amter. Til gengæld kræver det et forpligtende samarbejde over amtsgrænserne for at få sygehusene til at fungere optimalt, men det er amterne også i fuld gang med«, siger formand for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard (V). Som førstemand i Roskilde Amt henviser han til det hjemlige eksempel, hvor de tre sjællandske amter - Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter - er gået i tæt samarbejde om at fordele de lægelige specialer mellem sig. Og de tre tæller til sammen ca. 800.000 danskere. Lægeformand ikke interesseret i antallet amter Lægeforeningens formand er ikke så optaget af antallet af amter. »Uanset hvilken struktur, politikerne ender med at vælge, løser den langt fra alle problemer. Til nogle opgaver er amterne allerede for store, og i nogle sammenhænge kan en behandling ikke løftes indenfor landets grænser, men skal ses i europæisk perspektiv«, siger Jesper Poulsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Carl Nielsen var ikke selv nogen god pianist. Men hendes udgivelse er en bedrift
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Michelsen
00:00




























