Masser af natur blev fredet sidste år

Samlet blev det landet over sidste år til 11 fredninger med et areal på 6.687 hektar. - Arkivfoto: Claus Bonnerup
Samlet blev det landet over sidste år til 11 fredninger med et areal på 6.687 hektar. - Arkivfoto: Claus Bonnerup
Lyt til artiklen

Den danske natur har aldrig før været under et så massivt pres fra landbrug, byer og veje som i disse år, men Danmarks Naturfredningsforening kan melde om et lyspunkt i mørket. 2002 var et år med flere fredninger af bevaringsværdig natur end normalt, viser en opgørelse fra foreningen. 6.687 hektar fredet Samlet blev det landet over til 11 fredninger med et areal på 6.687 hektar. Omfattet er vidt forskellige typer natur. Fredningerne spænder fra en kolonihave på Frederiksberg til en stor landskabsfredning af Hald Sø ved Viborg på 1.667 hektar. Hald Sø helfredet Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at netop denne fredning må glæde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), for det er et af hans favoritsteder i naturen og et meget smukt område. Hald Sø er blevet fredet i sin helhed efter mere end 60 års ihærdig indsats - og efter involvering af mange lokale og nationale kræfter. Allerede i 1934 gjorde forfatteren Johannes V. Jensen opmærksom på, at en fredning af området ved Hald Sø var en national opgave - ikke mindst, fordi området har stor betydning for den geologiske historie omkring den seneste istid for cirka 10.000 år siden. Af de 12 fredningssager, Naturklagenævnet behandlede sidste år, tog Danmarks Naturfredningsforening initiativ til de syv. Stat, amter og kommuner var med som partner i fem andre sager med et samlet areal på 6.687 hektarer. En sag blev afvist. Kolonihaver på lånt tid Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at fredningen af Haveforeningen Dalgas på Frederiksberg hører til de mere specielle. Det var første gang i fredningens historie, at en kolonihave i Danmark blev fredet. Normalt lever mange haveforeninger på lånt tid, fordi husene for eksempel er opført på kommunal jord og derfor kan opsiges, hvis der er planer om at bygge eller benytte jorden til andre formål. »Sagen fra Frederiksberg har fået stor principiel betydning. Den førte til, at Folketinget vedtog en lov, der sikrede kolonihavernes fremtid og dermed sikkerheden for beboerne«, siger vicepræsident Ella Maria Bisschop-Larsen fra foreningen. 2001 rekordår Selv om 2002 blev et godt år for fredningen, så overgår det ikke 2001, hvor Danmarks Naturfredningsforening fejrede 90-års fødselsdag. I 2001 blev der fredet rekordstore 13.500 hektar bevaringsværdig natur. I alt er fem procent af Danmarks 43.000 kvadratkilometer land fredet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her