DF vil forhandle eksklusivaftaler med S

Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti melder positivt tilbage på en socialdemokratisk invitation til at forhandle om en aftale, som blokerer for VK-regeringens forslag om at forbyde eksklusivaftaler. »Jeg er positiv overrasket over Socialdemokraternes udmelding«, siger gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl (DF), til Ritzau. S: Vi deler bekymring med DF Han hentyder til, at Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Jan Petersen, onsdag tilbød at lægge stemmer til et forslag om, at indbyggere fra de kommende EU-lande alligevel ikke omgående skal kunne søge arbejde i Danmark som hidtil planlagt. »Jeg har noteret mig, at Dansk Folkeparti nærer de samme bekymringer omkring import af uorganiseret billig arbejdskraft, og derfor håber jeg, at de vil stå sammen med os om at få VK-regeringen til at stoppe dette indgreb«, siger Jan Petersen. DF skal hjælpe med at redde eksklusivaftaler Til gengæld skal Dansk Folkeparti hjælpe Socialdemokraterne med at blokere for regeringens forslag om et forbud mod eksklusivaftaler. S-ordføreren understreger dog, at Socialdemokraterne ønsker en langtidssikring af eksklusivaftalerne. DF er egentlig imod eksklusivaftaler. Spørgsmålet er så, hvilket af to onder der er mindst for partiet. LO: Det er grimt, men nødvendigt LO's formand, Hans Jensen, forsvarer Socialdemokraternes forsøg på at indgå en studehandel med Dansk Folkeparti (DF). »Det er politik, når det værst, det er grimt at se på, og det er ubehageligt, at sådan en studehandel er nødvendig. Men jeg mener, at det er regeringen, der er ansvarlig for, at det er kommet så vidt. Den kunne bare lade være at fremsætte et lovforslag, der undergraver aftalefriheden og ødelægger fagbevægelsens egen kontrol af det danske arbejdsmarked«, siger Hans Jensen til Ritzau. S afviste tidligere særordning Det var Poul Nyrup Rasmussen og hans arbejdsminister Ove Hygum (S), der besluttede, at Danmark skulle afstå fra at benytte overgangsordninger over for arbejdere fra de nye EU-lande. Det er blandt andet sket med henvisning til, at udlændinge ikke automatisk kan få adgang til sociale ydelser i Danmark - de får kun opholdstilladelse, hvis de faktisk har et arbejde. »Den melding kom vi med, men vi er parate til at diskutere alt, der kan beskytte det danske arbejdsmarked«, siger Jan Petersen. Østrig og Tyskland har en særordning, der gælder i syv år. Svær alliance for minister Den nye alliance mellem S og DF kan gøre det mere end svært for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) at finde flertal for et ventet lovforslag mod eksklusivaftaler. Regeringen satser på, at DF i sidste ende vil være med til at afskaffe eksklusivaftalerne, eventuelt med nogle håndfaste garantier om, at der vil blive lukket for polske og baltiske arbejdere, hvis de rent faktisk kommer i et antal, der skaber uro på arbejdsmarkedet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her