Grønlandsk landsstyrekoalition i dyb krise

Lyt til artiklen

Den nye landsstyrekoalition i grønlandsk politik er ude i sin hidtil værste krise. Det venstreorienterede IA med Josef Motzfeldt er på vej ud af regeringssamarbejdet med socialdemokratiske Siumut. Et nyt landsstyre »Ledelsen af landet skal ændres med én, der tager lovgivningen alvorligt og retter sig efter den. Der skal sammensættes et helt nyt landsstyre«, siger IA-formand Josef Motzfeldt til Politiken. Han har torsdag i København afleveret et brev med en række ultimative krav til Siumuts partiformand, Hans Enoksen. Her kræver IA-formanden bl.a. øjeblikkelig fyring af den administrerende direktør i Grønlands Hjemmestyre, Jens Lyberth, der på grund af sagen om healing i hjemmestyrekomplekset, har skadet Grønlands anseelse både i Grønland, Danmark og i udlandet. To andre direktører kræves fyret Også to andre direktører i hjemmestyret kræves fyret, da direktørerne alle er håndplukket i Siumut, uden at stillingerne var slået op. »Vi har anstændigvis orientereret landsstyreformand Hans Enoksen om, at vi nu har rettet henvendelse om et fremtidigt samarbejde med Demokraterne og Atassut«, siger Josef Motzfeldt til Grønlands Radioavis. Historisk kort styreperiode Hvis landsstyret sprænges senere torsdag har det nye landsstyre haft en historisk kort periode i grønlandsk politik. Landstyret blev dannet efter valget 3. december 2002 og ser altså ud til at kapitulere efter blot lidt over en måned. Siumut har dog indledt sonderinger med de to borgerlige partier i landstinget, Atassut og Demokraterne, om dannelsen af et nyt landsstyre. Lyberth beklager Sagen vedrørende hjemmestyredirektør Jens Lyberth drejer sig om, at Lyberth havde hentet sin personlige healer, Manguak Berthelsen, til at drive onde ånder ud af centraladministrationen i Nuuk. Risikoen for sprængning af Grønlands landsstyre har fået Lyberth til undskylde sin foretagsomhed. »Jeg beklager og undskylder meget, hvis healingen imod min hensigt har skabt en ubehagelig situation for nogen. Det skal aldrig ske mere«, siger Jens Lyberth, som efter landstingsvalget i december blev konstitueret som direktør for Hjemmestyret. Landsstyreformand Hans Enoksen har afvist at kommentere IAs krav om fyring af Jens Lyberth.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her