En af de største straffesager om graffiti begynder om få dage i Københavns Byret. En 30-årig mand er anklaget for at have malet store tegn og bogstaver på togvogne i København og omegn i så voldsomt et omfang, at erstatningskravet er opgjort til godt 2,5 millioner kroner. Hos DSB's rengøringshold måtte man vænne sig til at se tacs som MINS, MOAS, VIMR. Morgen efter morgen fra 1999 og frem til slutningen af 2001 dukkede graffiti med disse og andre bogstaver frem på de røde S-tog. Ud over arbejdet med at fjerne spraymalingen betød det endnu en anmeldelse om hærværk til politiet. Efter lang tids efterforskning har anklagemyndigheden så ment at kunne udpege den person, der nat efter nat drog på togt bevæbnet med sine dåser med spraymaling. Den 30-årige nægter sig skyldig, og derfor er det blevet en domsmandssag. Den vil strække sig over tre dage - den første dag er på tirsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























