Et nævningeting ved Vestre Landsret i Esbjerg idømt i dag den 33-årige Kim Madsen 12 års fængsel for drabet på en 80-årig pensionist i Varde 23. februar sidste år. Den dømte tog betænkningstid med hensyn til at anke straffens længde til Højesteret. Erkendte sig skyldig i vold med døden til følge Den 33-årige erkendte sig skyldig i vold med døden til følge, men nævningerne var ikke i tvivl om, at han var skyldig i manddrab og usømmelig omgang med lig. På drabsdagen var han hos den 80-årige ad to omgange. Første gang stak han den 80-årige flere gange med sin egen kniv, hvorefter han forlod lejligheden. Nogen tid efter vendte han tilbage og stak en køkkenkniv i den døde mands hals.
12 års fængsel for drab på pensionist
Lyt til artiklen