En god bog, bagning, oprydning i kælderen, video eller måske en lille lur. Det er, hvad weekendens vejr lægger op til. Det bliver mildt med temperaturer mellem 1 og 7 grader, men skyerne dækker himlen og især i Jylland kommer der regn. Lørdag klarer det dog op vestfra med lidt sol og kun få byger. Søndag forbliver det regnfuldt og skyet i Jylland, mens det holder tørt i resten af landet. Men i løbet af aftenen og natten når regnen frem til den øvrige del af landet. Temperaturerne falder en smule til mellem 1 og 5 grader. Foråret er på trods af de milde temperaturer ikke på trapperne endnu. Midt på ugen bliver det igen koldere.
Mild og skyet weekend
Lyt til artiklen