Oppositionen er enige om, at finansminister Thor Pedersens boligsag er kritisabel. Mens det er tvivlsomt om sagen fører til et mistillidsvotum til ministeren, er der ikke tvivl om, at Thor Pedersen får en næse for sit brud på sommerhusloven. Socialdemokraten Thomas Adelskov største kritikpunkt mod finansministerens redegørelse er, at Thor Pedersen kun forholder sig juridisk til sagen. »Det største kritikpunkt er sådan set, at finansministeren ikke forholder sig til det moralske ansvar for at overholde landets love«, siger Adelskov. Han påpeger, at finansministeren for eksempel juridisk set har ret i, at han ifølge loven ikke skulle betale dele af sin hektarstøtte tilbage. Men det skyldes alene, at Thor Pedersen ikke blev afsløret i, at han ikke havde overholdt loven om bopælspligten. Radikal harme »Når man kigger på med hvilken nidkærhed, vi forfølger bistandsklienter og arbejdsløse, der ikke overholder reglerne, så føler vi også, at det er nødvendigt at kritisere kraftigt, når folketingsmedlemmer og ministre ikke gør det. Jeg kan ikke helt sige, hvor den ender henne formuleringsmæssigt, men det bliver en kraftig kritik i en eller anden form«, siger De Radikales Martin Lidegaard. Både Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti vil først tirsdag på gruppemøder diskutere, om de er parate til at støtte en kritik af finansministeren - og i givet fald i hvilken form. Enhedslistens Line Barfod er dog utilfreds med, at redegørelsen overhovedet ikke kommer ind på Thor Pedersens egne vurdering af sine erfaringer som landmand. Samtidig kritiserer Barfod, at redegørelsen ikke får klarlagt, om finansministeren ejer mere dyrkbar jord end tilladt. Støtteparti kritiserer Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er bestemt heller ikke tilfreds med Thor Pedersens liberale forhold til sommerhusloven. Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, bemærker netop, at redegørelsen først og fremmest slår fast, at finansministeren ikke har overholdt bopælspligten - hvilket Thor Pedersen også har erkendt. »Samtidig med, at Folketinget konstaterer, at ministeren nu skulle opfylde sin bopælsforpligtelse, vil det også være på sin plads, at Folketinget udtaler sin kritik af, at det ikke er foregået tidligere, som det har skullet,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























