Ingen spor af savnede danskere i Telemarken

Lyt til artiklen

Redningsmandskabet er fortsat uden spor af de to danske studerende, som er meldt savnet efter en overnatningstur på fjeldet i Telemarken, skriver det norske nyhedsbureau, NTB. De to mænd på 27 og 28 studerer ved højskolen i Bø i Telemarken og planlagde at gå fra Jønnbo på Lifjell til en lille fiskehytte. Vanskeligt terræn Her skulle de overnatte, fiske og derefter vende tilbage mandag. Strækningen er på syv-otte kilometer i vanskeligt terræn, beretter norske medier. De blev sidst set lørdag, da de talte med en medstuderende. På det tidspunkt havde de tilbagelagt halvanden kilometer. Angiveligt har den ene nogen erfaring fra vandreture i fjeldet, mens den anden ikke er så vant til terrænet. Eftersøgning indstillet på grund af dårligt vejr Røde Kors indledte mandag en eftersøgning af dem, men måtte give op ved midnat på grund af dårligt vejr. Eftersøgningen genoptages tirsdag morgen. »Det var et vældigt uvejr, men vi genoptager eftersøgningen, når det bliver lyst«, siger operationschefen hos politiet tirsdag morgen. Scooter og politihunde I arbejdet vil deltage blandt andet snescootere og politihunde, men på grund af tågen kan man ikke benytte en helikopter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her