Dronning Margrethe gør store fremskridt efter sin operation i sidste uge. Hun kan nu gå uden støtte og ventes at blive udskrevet fra Århus Kommunehospital i slutningen af ugen, oplyser professor Otto Sneppen, Århus Kommunehospital. »Dronningen får det bedre og bedre. Forløbet efter operationen er gået som forventet, og hun vil blive udskrevet sidst på ugen. En række kriterier vil på det tidspunkt være opfyldt, blandt andet skal den smertestillende medicin være trappet lidt længere ned, end den er i øjeblikket«, siger Otto Sneppen. Normalt at være indlagt i ti dage Onsdag er det en uge siden, at dronningen blev opereret for en slidgigtbetinget forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Ifølge Otto Sneppen er det almindeligt at være indlagt 10 dage efter.
Dronningen hjem til Amalienborg sidst på ugen
Lyt til artiklen