Regeringen vil sikre, at landmænd kan blive både ministre og folketingsmedlemmer, uden at de må forlade deres landbrug. Derfor er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) indstillet på, at der skal laves en undtagelse i landbrugsloven, så de kan slippe for bopælspligten. Til efteråret skal landbrugsloven moderniseres, og folkevalgtes forhold bliver her et emne. »Hvis ikke man vil afskære jyske og fynske landmænd fra at være ministre og medlemmer af Folketinget, så er man nødt til at kigge på, hvordan landbrugsloven virker der«, siger statsministeren. Ministre brød loven Senest har finansminister Thor Pedersen (V) og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) måttet erkende, at de ikke har opfyldt deres bopælspligt, efter at de er blevet ministre. Anders Fogh Rasmussen er dog ikke indstillet på at lempe bopælspligten generelt. Bred støtte Regeringen har bredt folketingsflertal for at fritage folketingsmedlemmer og ministre midlertidigt for bopælspligt på landbrugsejendomme, så for eksempel jyske bønder kan overnatte nær Christiansborg og dermed undgå at få alt for langt frem og tilbage til arbejde hver dag. Men tilslutningen er ikke uden mislyde - heller ikke fra VK's støtteparti, Dansk Folkeparti. Enhedslisten derimod er positive overfor tanken. »Det er fuldt ud rimeligt, at ministre og folketingsmedlemmer skal have dispensation fra bopælspligten, mens de har deres poster, således at de kan varetage deres hverv, samtidig med at de bevarer tilknytningen til den egn, hvor de er valgt«, siger Enhedslistens landbrugsordfører, Keld Albrechtsen. Han foreslår, at loven ændres, så ministre og folketingsmedlemmer kan få tidsbegrænsede dispensationer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























