Nægter gruppe-voldtægt mod 15-årig

Lyt til artiklen

En af de unge mænd, der i sidste uge sammen med fire kammerater ved en domsmandsret på Frederiksberg blev frikendt for gruppevoldtægt mod en 25-årig kvinde under en julefrokost, sidder igen på anklagebænken sigtet for gruppevoldtægt. Sammen med ligeledes fire kammerater er han tiltalt for at have voldtaget en kun 15-årige pige i en lejlighed i Silkeborg i december forrige år. Tiltalte: Hun ville selv Den aktuelle sag i Silkeborg er foregået efter samme mønster som den såkaldte julefrokost-voldtægt i København, hvor der skete frifindelse. Den omdiskuterede afgørelse er imidlertid blevet anket til landsretten af anklagemyndigheden, hvilket betyder, at den 23-årige i løbet af året kan se frem til en tredje omgang på anklagebænken. De fem tiltalte - alle fra hovedstadsområdet - i sagen fra Silkeborg nægter sig skyldige. Det sker med samme begrundelse som i sagen fra Frederiksberg: Kvinden deltog frivilligt. Hun var ikke offer, men aktiv deltager, påberåber mændene sig. Referatforbud I den forbindelse havde de tiltalte ikke været anfægtet af, at pigen i Silkeborg kun var 15 år, da hun ifølge mændene frivilligt gik med til på skift at dyrke sex med dem i tre timer en nat for knap halvandet år siden. Fire af mændene havde ifølge anklageskriftet samleje med pigen, mens en af dem er tiltalt for blufærdighedskrænkelse. Hvordan de havde fået pigen med ud i lejligheden, som er indrettet i underetagen i en søvilla i Silkeborg, og hvorledes tingene havde udviklet sig, vil offentligheden - i hvert fald indtil videre - ikke få indsigt i. Domsmandsretten besluttede nemlig at følge en opfordring fra anklagere om at nedlægge referatforbud af hensyn til pigen, der i mellemtiden er fyldt 16 år. En afgørelse, som en presserepræsentant kærede til landsretten. Fem timers afhøring Efter at mændene var blevet afhørt i fem timer, blev den 16-årige ført som kronvidne for lukkede døre. Torsdag skal yderligere seks vidner afhøres. En af dem vidnede også i gruppevoldtægtssagen ved retten på Frederiksberg. Der ventes først afsagt dom i sagen i begyndelsen af næste uge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her