Danmark skal hjælpe USA på bedste vis med at gennemføre planerne om et missilforsvar - også selv om det involverer radarstationen på Thule i Grønland. Det er en af tankerne i et mere end 30 sider langt oplæg om dansk udenrigspolitik, som Venstres folketingsgruppe i dag skal tage stilling til. Oplægget har været undervejs gennem længere tid, og er et markant skridt bort fra de uklare meldinger om missilforsvarssystemet, der i årevis har præget den officielle politik hos Venstre, de konservative, Socialdemokratiet og de radikale. Officielt har den danske regering ikke taget stilling til den amerikanske udenrigsminister Colin Powells anmodning fra 18. december i fjor om at opgradere radarsystemet på Thulebasen, så den kan indgå i missilforsvaret. »Fredens projekt« Ved den lejlighed beskrev statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i helt generelle vendinger missilforsvarsplanerne som et »fredens projekt«. Men hvis folketingsgruppen i dag godkender oplægget, vil det være første gang, at Venstre officielt bekender sin støtte til at hjælpe USA med projektet - herunder i Thulespørgsmålet. Desuden lægger partiet op til at fortsætte linjen med at inddrage det grønlandske landsstyre i alle spørgsmål vedrørende missilforsvaret. Oplægget er udarbejdet af Venstres interne udenrigsudvalg og indeholder partiets bud på fremtidens udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og bistandspolitik. »Ingen kommentarer« Udenrigsordfører Troels Lund Poulsen har siddet centralt i forberedelserne af oplægget, men ønsker ikke at uddybe sine synspunkter før gruppemødet. »Jeg har ingen kommentarer, før oplægget er godkendt af gruppen«, siger han. Høringer på vej I forbindelse med modtagelsen af den amerikanske anmodning gjorde den danske regering det klart, at den vil igangsætte et debatforløb, der skal gå forud for regeringens endelige tilbagemelding. Planen er, ved hjælp af en række høringer og en eller flere større debatter i Folketinget, at nå frem til et svar sidst på foråret. Kritisk venstrefløj Mens de borgerlige partier generelt har udtrykt sig i rosende vendinger om de amerikanske planer, er SF og Enhedslisten stålsatte modstandere af missilforsvaret. Større tvivl er der hos Socialdemokratiet og de radikale, der endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet. Hos Socialdemokratiet var der før jul intern uenighed om partiets tilgang til projektet, og partiformand Mogens Lykketoft (S) har ikke meldt håndfast ud om sagen, siden den amerikanske anmodning landede i København.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce