Politikere på etisk stroppetur om stamceller

Mellem 13 og 15 år. Så lang er tidshorisonten, før der måske er gevinst på en af tidens varmeste lodsedler i den lægevidenskabelige verden - stamceller. Så længe vil der mindst gå, før et stamcellebaseret lægemiddel kan langes over apotekets disk. Det årelange forløb kom tydeligvis bag på flere af de politikere, der i går havde trommet cremen af landets faglige ekspertise sammen på Christiansborg for at afæske dem et kvalificeret bud på stamcellernes fremtid som medicin mod livstruende sygdomme som Parkinsons, Alzheimers og sukkersyge. Fremtiden for stamceller Politikerne har nemlig - bl.a. efter stigende pres fra industrien - besluttet i forårets løb at træffe en landspolitisk afgørelse om de kontroversielle stamcellers fremtid på danske laboratorier og på danske operationsstuer. Rettelse: Det er ikke stamcellerne i sig selv, der er kontroversielle. Uden dem eksisterede hverken Folketingets formand eller Novos pr-chef. Stamceller er nemlig de allerførste celler i det lillebitte nybefrugtede æg, der er starten på alt menneskeligt liv. Celler, der har potentiale til at udvikle sig til en hvilken som helst af de knap 300 forskellige celler, der i milliardstort antal udgør et menneske. Det kontroversielle er, om vi må bruge denne lille håndfuld ædelstene til at øve forskning på. Talk of the town De kaldes rent teknisk for embryonale stamceller, og det ord er godt at huske. Dels fordi de vitterligt er talk of the town i videnskabens verden, dels fordi de har nogle søskende, der hedder næsten det samme, men som ikke er nær så dygtige: voksne stamceller. Dem har vi alle sammen også masser af i vores organisme, men dels er de svære at udvinde, dels har de - siger forskerne - slet ikke de forsknings- og behandlingsmæssige muligheder som de embryonale stamceller. Sondringen lyder spekulativ, men er det ikke. På høringen i går blev det meget tydeligt, at lægerne, forskerne og repræsentanterne for biotek-industrien ønsker tilladelse til at forske i de embryonale stamceller, eller i det mindste fremhæver deres meget store fordele frem for voksencellerne. Omvendt luftede flere fra det politiske spørgehold forsigtigt muligheden af, om alle disse kloge forskere dog ikke kunne give os de samme spektakulære fremskridt ved at udtage voksencellerne i stedet for de embryonale celler? Derved når man ind til kernen i den etiske debat omkring stamceller. For udtagning af voksenceller udgør intet etisk problem for nogen overhovedet. Men for at benytte de embryonale stamceller skal man bremse et spirende liv. Det befrugtede æg vil gå til grunde, og dermed vil et potentielt menneskeliv gå tabt. Debatten om stamceller handler derfor lige så meget om, hvornår et menneskeliv begynder, som om de lægetekniske muligheder i anvendelsen af stamcellerne. Etisk kattelem Flere af politikerne var ud på eftermiddagen så småt begyndt at lune sig ved tanken om voksencellernes mulige potentiale - og den etiske kattelem, det ville åbne - da forskningschef Ole D. Madsen fra det Novo Nordisk-ejede Hagedorn Research Institute rev dem ud af de søde drømme. »Der kendes ingen voksne stamceller med potentiale til at blive til beta-celler. Det kan kun ske med embryonale stamceller«, sagde han og henviste til de insulinproducerende celler, som sukkersygepatienterne mangler. Politikere vil have garanti Forskerne har svært ved at skjule begejstringen over mulighederne i de embryonale stamceller. Men de har et problem. For politikerne vil gerne have en rimelig garanti for store behandlingsmæssige resultater, før de vil sluge den etiske kamel det er, at give lov til at ofre et potentielt menneskeliv på forskningens alter. Og den vished kan forskerne ikke give dem. For sådan er forskning. Lektor Lene Koch, som er samfunds- og sundhedsforsker, er skeptisk over for stamcelleforskningen. Hun synes ligesom, hun har hørt de store sundhedsløfter før. »Omkring 1995 hørte vi noget lignende om genterapi, og hvad er det egentlig blevet til? Indtil dato er højst et par patienter blevet hjulpet med den metode«, sagde Lene Koch til lægerne.