Dam Kristensen ud af Folketinget

Foto: Thomas Wilmann
Foto: Thomas Wilmann
Lyt til artiklen

En af de mest trofaste Nyrup-støtter har fået nok af Christiansborg. Henrik Dam Kristensen, der i Poul Nyrup Rasmussens statsminister-periode var en populær minister i syv år, har meddelt sin kreds, at den skal finde en ny til Folketinget i stedet for ham, skriver JydskeVestkysten. Det tidligere postbud fra Vorbasse søger nu efter en ny rute. Den har retning mod Bruxelles. Dam Kristensen går efter en plads i EU-Parlamentet. Overraskende tale Det kom som noget af en overraskelse for den socialdemokratiske forsamling, da Henrik Dam Kristensen på et repræsentantskabsmøde i Grindsted-kredsen i går på Vorbasse Kro sluttede en flammende og engageret tale af med at sige, at han havde besluttet sig for at opgive Folketinget for i stedet at blive opstillet til det europæiske parlamentsvalg. »Jeg har haft 19 dejlige år i denne kreds. Selv føler jeg, at det eneste, jeg nu kan, er politik, så derfor vil jeg forsøge at blive valgt til EU-Parlamentet. Tak for denne gang«, sagde Henrik Dam Kristensen, der kom ind i Folketinget i 1990. Henrik Dam Kristensen kan blive Socialdemokraternes spidskandidat til det kommende parlamentsvalg, med mindre Poul Nyrup Rasmussen melder sig på EU-banen. Den socialdemokratiske stemmesluger fra Vorbasse er dog under alle omstændigheder sikker på at blive opstillet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her