Sove- og nervepiller kan være lige så afhængighedsskabende som narkotika. Mindst 100.000 danskere menes i dag at være afhængige af sove- og nervemedicin, og nu vil indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) have styr på problemet. Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen er blevet bedt om inden en måned at skaffe en række oplysninger, som skal danne grundlag for en beslutning om de såkaldte benzodiazepiner, der i årevis har været i sundhedsmyndighedernes søgelys. Afhængig efter få uger Problemet er, at få ugers daglig brug kan skabe afhængighed, og derfor anbefalede Sundhedsstyrelsen allerede for flere år siden, at medicin af den type højst udskrives til brug i to-fire uger. Alligevel har mange danskere brugt medicinen i årevis. Og i 2001 indløste 420.000 danskere mindst én recept på et lægemiddel af typen benzodiazepin - enten som sovemiddel eller som angstdæmpende medicin. En af mulighederne for at få mere styr på forbruget kan være at gøre medicinen kopieringspligtig - det vil sige, at lægerne skal lave en særlig indberetning, hver gang de udskriver en recept på et lægemiddel af typen benzodiazepin. Først et overblik »Kopieringspligt er et kraftigt virkende instrument til at begrænse forbruget af et lægemiddel. Men der er andre muligheder for en tættere overvågning af lægernes ordination, og vi har en række statistiske og lægefaglige spørgsmål, vi skal have afklaret, før der træffes beslutning om, hvilket instrument vil skal bruge«, siger kontorchef Paul Schüder, Sundhedsministeriet. De to styrelser er blandt andet blevet bedt om at skaffe oplysninger om patientprofilerne. Hvem er det især, der bruger denne type medicin, og i hvilke grupper opstår afhængighedsproblemet. Også lægeprofilerne skal beskrives. Er det bestemte læger, som i særlig grad er hurtige på receptblokken med benzodiazepiner. »Problemet er også, hvad vi kan sætte i stedet. Hvis vi begrænser lægernes brug af denne type medicin, er vi nødt til at anvise alternativer«, siger kontorchef Paul Schüder. Skjult fald I 1997 udkom en række rapporter, hvor Lægemiddelstyrelsen satte fokus på danskernes forbrug af sove- og nervemedicin. Siden har der været skærpet opmærksomhed om problemet. Alligevel viser den seneste femårs-opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen, at antallet af brugere af nervepiller af typen benzodiazepin fra 1997 til 2001 kun er faldet med ti procent. Antallet af personer, der bruger benzodiazepin som sovemiddel, er til gengæld faldet med næsten 30 procent. Det hænger sammen med, at lægemidlet Rohypnol i 1996 blev gjort kopieringspligtigt. Men forbruget er i stort omfang omlagt til andre typer sovemedicin, der også skaber afhængighed. Første udspil Professor Ebba Holme Hansen, Danmarks Farmaceutiske Universitet, var medforfatter til rapporterne fra Lægemiddelstyrelsen og har i årevis beskæftiget sig med medicinafhængighed. Hun anslår antallet af direkte afhængige af nerve- og sovemedicin til at være mindst 100.000. Og hun ser kopieringspligt for medicin af typen benzodiazepin som et skridt i den rigtige retning. »Kopieringspligt kan medvirke til at få nedsat forbruget. Men det er ikke nok til at løse problemet. Det vil efterlade de mennesker, som allerede er blevet afhængige, i et tomrum. De har brug for støtte og hjælp til afvænning, og den slags tilbud findes næsten ikke i dag«, siger Ebba Holme Hansen. Initiativet fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er det første konkrete udspil, efter at det daværende Sundhedsministerium allerede i sommeren 2000 nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter for både Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen til at se på problemet.