Regeringspartierne og Socialdemokraterne og De Radikale er enige om, at det haster med at fremsætte et dansk udspil om fremtidens EU, og derfor er de fire EU-glade partier gået sammen for at tegne en dansk kurs i det europæiske samarbejde. Henrik Dam Kristensen, EU-ordfører for Socialdemokraterne, siger, at de fire partier på et møde torsdag har erkendt, at EU-konventet i realiteten lægger linjen for arbejdet med EU's kommende forfatningstraktat. Brikkerne lægges nu Selv om forhandlingerne mellem EU-landenes regeringer formelt først begynder til efteråret med regeringskonferencen, er det nu, brikkerne lægges. Socialdemokraterne håber, at SF vil være med i arbejdet, og det håb skyldes nye positive toner fra SF's formand, Holger K. Nielsen, om EU. På mødet blev der diskuteret en række emner, blandt andet tankerne om en EU-præsident. Henrik Dam Kristensen siger, at partierne har både enigheder og uenigheder at arbejde videre med, og de temaer skal nu besvares i alle partier, forklarer han.
Fire EU-glade partier i samarbejde om fremtids-udspil
Lyt til artiklen