Stramning gav disciplin

Mens undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) med sit forslag til reform af gymnasiet vil have strammet op på reglerne om mødepligt, fordi der på landsplan er tendens til øget sløseri og flere forsømmelser, har man på Gladsaxe Gymnasium fået fremmødeprocenten ned - inden for de gældende regler. På rektor Mogens Skjoldagers bord ligger en blå mappe med gule papirer. Hvis en elev er på gule papirer, er han eller hun i en farezone, fordi de skriftlige opgaver ikke bliver afleveret hyppigt og rettidigt nok. 23 elever er i øjeblikket sat på den særlige observationsliste. Dertil kommer 53 elever, der har forsømt så meget, at de har overskredet de tilladte ti procent af undervisningstiden. På et gymnasium som Gladsaxe med i alt 650 elever er det tal betydeligt under landsgennemsnittet, hvor op mod hver tredje elev i 3.g overskrider ti-procents- grænsen. De 53 tager skolens inspektor, Peter Andersen, tætte samtaler med for at få dem til at oppe sig, komme op om morgenen og i det hele taget tage sig sammen - måske skal de bare indhente det forsømte efter sygdom. »De 40 af dem er reelt slet ikke i fare. De kan snildt reddes«, bedømmer Peter Andersen. Kun et par af eleverne har skippet undervisningstimerne i en sådan grad, at de er blevet sat på det, der hedder 'særlige vilkår' efter at have fået først en mundtlig, siden en skriftlig advarsel. Det vil sige, at de ikke længere bare kan nøjes med at gå til eksamen i de udtrukne eksamensfag, men skal eksamineres i alle eksamensfag og hele pensum. Fordi de har været fraværende i op mod en tredjedel af tiden. Endelig er der fem-seks elever, der for tiden er forpligtede til at stikke hovedet ind på rektors kontor hver morgen for at sige »god morgen« - ikke for at være høflige, men for at rektor kan kontrollere, om de nu også strammer balderne og møder op, som de skal. »Forsømmelsesproblemet er blevet klart mindre hos os i de seneste to år, fordi vi har strammet procedurerne«, siger rektor Mogens Skjoldager. En straf Han ser det som et konkret resultat af de senere års opstramning af disciplinen på hans gymnasium. Tidligere var ansvaret for at følge op på forsømmelsessager hans alene, men nu deles han med inspektor Peter Andersen om arbejdet. Elever, der er på vej over de ti procents forsømmelser - og det afsløres hurtigt af den rutinemæssige registrering af fremmødet i alle klasser - bliver straks kontaktet og skal forklare sig over for Peter Andersen. Er der ikke nogen gode forklaringer på forsømmelser, bliver de sendt op til rektor. »Og selv om Mogens er en meget menneskelig rektor, så er det at skulle møde ham øje til øje på den måde aldrig rart. Det opleves som en straf«, griner Peter Andersen og fortsætter: »Det er altså den samme lille gruppe elever, vi følger i alle tre gymnasieår på grund af forsømmelser. Nogle af dem er havnet i gymnasiet, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal. Generelt kan eleverne godt finde ud af at holde sig under de ti procent«. Nul oprykning Gymnasieelevernes organisation DGS har fastslået, at flere regler og sanktioner - som foreslået af regeringen - ikke hjælper. Og det er Peter Andersen og Mogens Skjold-ager enige i. Til gengæld støtter de to ledere fra Gladsaxe Gymnasium et andet regeringsforslag: at det skal være slut med nærmest automatisk oprykning fra den ene klasse til den anden. I dag kan gymnasieelever trods lærernes råd gå videre i gymnasiet, selv om de egentlig ikke er egnede. Undervisningsministerens ønske om, at eleverne skal dumpes ved karakteren 6 eller derunder, bakker både Andersen og Skjoldager op: »Oprykning skal ikke baseres på mit skøn som rektor«, siger Mogens Skjoldager. »Det skal simpelthen være en automatik. Enten er man bestået eller også er man ikke«. Gladsaxe Gymnasium kører også en hård linje, når det gælder præcist fremmøde. En af lærerne, Sofie Ljungbo Jensen, der blandt andet underviser i engelsk, har forklaret sine elever, at hvis de møder op så sent inde i timen, at hun er færdig med at sætte krydser i sin fremmødeprotokol, kan de blive ude på gangen, indtil lektionen er ovre. »De synes, det er hårdt. Men de accepterer det«, siger Sofie Ljungbo Jensen.