Thor P.'s budget: Stramninger på skoler, sundhed og bistand

Finansminister Thor Pedersen (V) gøder jorden til en stramning af budgetterne i landets skoler, sundhedsvæsnet og bistandsorganisationerne. I Budgetredegørelsen, som regeringen offentliggør tirsdag, er der fokus på den service, som borgerne får for skatten. Voldsomt stigende udgifter Analyserne viser, at udgifterne til undervisning og sundhed er steget voldsomt de seneste 10 år. Der er ingen konklusioner på konstateringen af udgiftsstigningen. Thor P.: Der er ikke råd til det hele Men gennemgangen af folkeskolens økonomi og sundhedsvæsnet er formentlig et oplæg til forhandlingerne om næste års budget. Desuden afsendes en advarsel om, at udgifterne til overførselsindkomster stiger markant. »Hvis vi vil have bedre kvalitet og borgernær service på centrale velfærdsområder, må vi holde lidt igen på andre områder. Der er ikke råd til det hele«, skriver finansministeren i forordet til redegørelsen. Mere 'frit valg' Thor Pedersens vil især udvide brugen af frit valg til at sikre mere service for pengene. Ved regeringens tiltrædelse blev der frit valg i ældreplejen og for patienter, der har ventet længe på behandling. Det princip skal nu udstrækkes til andre offentlige serviceområder. Dyr skole Udgifterne til folkeskolen, herunder privatskoler, er steget fra 3 milliarder kroner i 1992 til 4,5 milliarder kroner i 2001. Tallene er i 2002-kroner og derfor renset for inflation. Varsler effektiviseringer Finansministeriet konstaterer på den baggrund, at Danmark - sammen med Norge og Sverige - er det land, der har de højeste udgifter per elev. En af årsagerne er de små klasser, og Thor Pedersen varsler derfor effektiviseringer. »Den danske folkeskole er relativt dyr, bl.a. som følge af internationalt set meget få elever per lærer. Resultaterne synes imidlertid ikke at stå mål med ressourceindsatsen«, skriver Finansministeriet syrligt. Bistandsorganisationer skal tjene flere penge selv VK-regeringen lægger desuden op til en gennemgang af de private bistandsorganisationer. I Budgetredegørelsen fokuseres der på en effektivisering af deres aktiviteter, fordi organisationerne får flere penge fra det offentlige end fra deres egne medlemmer. Her lægges op til, at Ibis, Mellemfolkeligt Samvirke og andre organisationer skal spare på administrationen og finde flere medlemmer.