En dansk mand, som politiet har sigtet for misbrug af børn på et rumænsk børnehjem, optræder i en video om seksuelle overgreb. Politiet vil nu undersøge om manden, der var medlem af dansk hjælpeorganisation, står bag flere forhold. Politiet i Århus kigger nu igen på sagen mod en pædofilisigtet mand, som politiet allerede har undersøgt i en verserende sag om seksuelle overgreb på børn på flere rumænske børnehjem. Det sker, efter at norsk tv har offentliggjort en video, hvor manden bliver filmet af en norsk ven under et seksuelt overgreb mod et barn. Politiet: Det er den samme mand Under sprængningen af en norsk pædofilring i 2001 fandt norsk politi en 130 sider lang rapport - den såkaldte Bukarast-rapport - hvor manden beskriver flere seksuelle overgreb mod helt unge drenge på rumænske børnehjem for ti år siden. »Det er den samme mand vi har sigtet, som optræder på videoen. Nu skal vi have fundet ud af, om der er tale om andre overgreb, end dem vi allerede kender til«, siger chefkriminalinspektør Allan Lund fra Århus Politi, der har kontaktet kollegaerne i Norge for at få flere oplysninger. Har tilstået overgreb Århus Politi har sigtet manden, som blev anholdt i oktober 2001. Han er senere blevet løsladt fra varetægtsfængsel på grund af helbredsproblemer. Manden, som er sidst i 60'erne, har tilstået at have misbrugt små drenge i Rumænien i perioden fra 1996 til 1998. Ifølge den norske tv-udsendelse skulle overgrebene have fundet sted på flere børnehjem i nærheden af Bukarest, og samtidig skulle manden have sagt, at han var udsendt fra den danske afdeling af nødhjælpsorganisationen Medias 92. Var medlem af hjælpeorganisation Gunnar Karlsen, som dengang var formand for Medias 92 i Danmark, bekræfter, at manden var medlem af organisationen i 1994. På det tidspunkt fik han grønt lys til at starte en indsamling til fordel for et handikappet barn på det rumænske børnehjem, som organisationen støtter. »Vi gav ham den besked, at han skulle koncentrere sig om indsamlingen. Men det gik i vasken, fordi det var umuligt at få barnet her til landet, hvor han skulle opereres«, siger Gunnar Karlsen, der afviser, at organisationen dengang kendte til overgrebene på børnene. Rejste til Rumænien under prøveløsladelse Under en prøveløsladelse for en tidligere dom rejste manden i midten af 1990'erne til Rumænien. Han oplyste dengang over for kriminalforsorgen, at han skulle bygge vandværker, og fik lov til at rejse. Chefkriminalinspektør Allan Lund ønsker ikke at oplyse, om manden dengang havde en pædofilidom. Hjælpeorganisation rystet Formanden for Medias 92, Hans-Henrik Møller-Andersen, er rystet over oplysningerne fra det norske tv-program og vil nu spørge de lokale rumænske myndigheder, om de kender til overgrebene. »Samtidig bør vi nok stramme op på procedurerne for at blive medlem af vores organisation««, siger Hans-Henrik Møller-Andersen. Politiet har ikke rejst tiltale Århus Politi har endnu ikke rejst tiltale mod manden, men venter på at få præciseret de rumænske forældelsesregler for straffesager, for at finde ud af om manden overhovedet kan straffes. »Vi har gentagne gange rykket de rumænske myndigheder for at få disse oplysninger, og har nu bedt Justitsministeriet om at gå ind i sagen for at få den fremskyndet«, siger chefkriminalinspektør Allan Lund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























